7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Adronitis
5419
post-template-default,single,single-post,postid-5419,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Adronitis

photo-1450776598040-e0dbb5665213Foto: Krista Mangulsone

Hvide gitre spærrer mig inde
danner sprossede ruder
mellem os to
og Ravnsborggade
lister henover baggården
dens nye våde cement
cementlarm
den som holder mig fra søvnen hver morgen
som holder dig i den
våde cement
der afslører dine bløde trædepuder
små kattepoter
foreviget i en baggård på Ravnsborgen

Prinsesse kalder du mig og aer
Min læbes bløde
kantede
amor bue
som altid .
Hvordan kan jeg være prinsesse
måske af en baggård. Bløde kattepoter ja
græder nede på Auto
og ned ad nørrebrogade
Kan stadig mærke fantomet af din pegefinger
På min bue
jeg er træt af aldrig at være glad
får det pustet ud.
Du sukker.
Tungt.
Og tager joystikket til din playstation.












Jeg ligger i din seng indviklet i dine blege lagner og mens jeg bilder mig selv ind
det er dine brune arme
Gennem dit vindue kan jeg se nihilismen stå op i øst
og dens stråler blænder mig
Smiler over hvor aktiv den er i dag
Som den er på de fleste juni dage
På de fleste dage hvor du er en del af min krop
Men det gør os begge utilpasse
For vi er skumringsdyr
Fanget i timeligheden





















Lemonade søer omkring mig
Duften drejer mit hoved opad og jeg ser mig ligge nedenunder farspektrummets
fantomlinjer der uægte gnistrer
Mine mandeløjne panorerer efter enhjørninge jægere og regnbuekastere
Når guldbolden varmer
Springer vintergækkerne ud med marengsknubs
Jeg bryder ikke deres perfekte overflade og lader mig ikke narre
Bitterheden er så tydeligt inden under
Jeg er misundelig på dig og din himmel
Den er så meget flottere end min
Jeg kan kun drømme om dine ultraviolette nuancer der bevæger sig som nordlys
hvor end du går
Men du har aldrig set farven blå og endda ordet er tabt for dig
Du kan aldrig forestille dig min virkelighed
Virkeligheden



Sidsel Welden (1991) Studerer journalistik med speciale i litteratur og medier, bosat i København, har tidligere fået udgivet prosa i forskellige danske tidsskrifter og blogs.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz