7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Andet autistdigt (svulst)
2551
post-template-default,single,single-post,postid-2551,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Andet autistdigt (svulst)

autistdigt
Bild: Mark Chadwick

ANDET AUTISTDIGT (svulst)

jeg er det svage medlem af stammen som man sender ud på en isflage og lader dø i håbløst selvforsvar mod naturen, mod kulden udenfor egen krop, jeg er det dyr der ikke er værd at samarbejde med og som derfor bakker millioner af år ind i evolutionens urtåger og bliver en reelt selvstændig organisme, en suveræn stat der ikke kan konkurrere med de store artsforeninger på anden måde end ved at blive til en sygdom, en parasit så lille at dens kløe i statsapparatets hud ikke er nok til at udløse medicin, jeg er en sten i genpølen en forstyrrelse af samfundets flow, men jeg har den mulighed at være usynlig, jeg har den mulighed at ligne en profitabel samfundsborger, alt hvad den perfekte facade kræver er at jeg selv tror på vrangforestillingen, så jeg sætter alt ind på glemslen og aflæser de lykkelige de sikre, hvordan går man når man forventer at blive grebet hvis man falder, hvordan smiler man når der altid bliver smilet tilbage, ja netop sådan med dén lille trækning om læben kan jeg gå til mennesket der kan lugte udstødelse som til en hund der kan lugte frygt og få den til at lægge sig på ryggen og lade sin mave klø, jeg er en linedanser på fremtidens snor, det gode netværk hænger fast i intet andet end mine egne ambitioner begravet langt fremme i cirkustagets mørke, sådan bygger jeg mit skudsikre hus i ingenkvindesland her er meget lavere dødsrate end i skyttegravene meget færre blodpropper end hos de der holder deres egne følelser mod brystet som et nyfødt barn eller en splittet håndgranat, men der er kun én del af mig der oprigtigt kan slippe frygten, og det er den del der ser det hele ovenfra og sorterer mig selv fra som en forlagt puslespilsbrik, der er intet nemmere intet mere afslappende end at se mig selv som en fejl der kan udbedres ved at blive forsvundet, ikke for at søge selvmordet men fordi det er en lettelse fra den evige krig mod krigen at forestille mig at hvis masken en dag bliver revet fra mit ansigt og jeg bliver dømt til umenneskelighed så er det faktisk en god, en helt igennem fair ting og kun det manglende mod afholdt mig fra selv at gøre det, sådan skaber jeg win-win i mit liv: enten vinder jeg eller også vinder det gode

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz