7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Turisme
18409
post-template-default,single,single-post,postid-18409,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Turisme

Turisme

af Anna Traugott

turisme

 vi går ombord på en græsk ø, vi tumler et krydstogt. følg med i næste uge. vi chartrer et fly, vi bagbinder et telt, vi kickstarter en bil, vi omsvømmer en sø, vi tar den med bund slam tang og powesi. så går vi ombord i hotellerne, vi slæber dem gennem sovesalene i vores tynde blod, tar alle tallerkener på os, et rev af dem, og morgenmaden, sluser det hele op, rømmer en buffet på ryggen, gispende og flad. de blændede vinduer, hav på skrømt, dels til låns. vi flamberer vore baderinge i vandmelon. vi tar til takke med afbrudte fedtede samlejer

og en bold, lille og blå. så let som en skygge.

dér i det lave vand, vi betragter os selv, eventuelt, ta vand, skyl din mund. skynd dig nu, lad det ligge, slæm dig op, det lune sand, det lune vand, det lækker ud i aftenen. og havet har en pillet latter. en trolig nedbidt latter.

vi dealer i salt, vi omdeler solen, valfarter, benåder. plakater og tårne og indkøbte billetter med riv. arh, vi søber den med, den søtur. vi

tar grænserne på som lyskæder som stråhatte, vi ser dem glide om i nakken, vi ordner den kontrol. den glider fra os til vi griner i vi, til vi rabler i vi, vi ræber vi og kun vi og kun

passet lyser

som en gople, bart under glas og neon.

og lufthavnene karseklippede, parate, de tager tilløb, revner favnen, tar os til sig, er en sidste havn.

for os.

amen.

 

farmor

 gårdene lægger sig om mig, som tørklæder. lægger sig om mig med vind, med korn, korn høstet og blæst og lagret. gårdene læner alting ind mod mig, gårdene henter mit sprog. asier, havestol, kogebog. gulnet med klister på siderne. jeg binder mit tørklæde om mig som skærme. gårdene binder sig om mig som neg.

gårdene ligger i mit knæ, og haverne i mit tørklæde og hønsene og æggene

og kirken dernede bag de knirkende træer, de knirkende træer og orglet kravler sig gennem en salme.

og nogle gange alting alligevel bare flettet i regn, mit ansigt en kurv med vådt hår, mit ansigt en have med nøgne ord.

og kornmarkernes atlas om sommeren.

og foran døren står stole vi sidder som roser i højbede.

Anna Traugott

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz