7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Bjergene har byen, havet er tiden
5277
post-template-default,single,single-post,postid-5277,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Bjergene har byen, havet er tiden

415357074_20c7ffbf4f_b
BJERGENE HAR BYEN, HAVET ER TIDEN

I
Øens længste bro har mistet det vand, den blev bygget over og strækker sig nu henover en ørken. For enden af ørkenen rejser bjergene sig, og en enorm gletsjer ruller henover dem og byder os velkommen

II
Jeg kender efterhånden havet godt, det er lavet af stål, det er hårdt og fast og i horisonten glimter en by, et fatamorgana. Uden for byen er hestene drysset ud over landskabet. Vi kører på asfaltveje gennem endeløse størknede lavamarker. Store sten ruller et sted derude, og alle venter på det næste udbrud. Gletsjeren er en kold dyne bredt ud over bjergene, er en kolossal tunge, der slikker landskabet rent. Vi lægger os ned for foden af gletsjertungen, vi falder i søvn i det bløde mos. Jeg lærer aldrig landskabet at kende, det forandrer sig hele tiden, kontinenterne trækker sig fra hinanden, skaber nye bjerge, nye øer, isen smelter og lavaen flyder og omformer byer og kyster. Tiden er aflejret i landskabet, den træder frem foran os og lader os forstå, at alt er stort og uendeligt og uensartet, at vi er store og små, som bjerget og stenen, havet og bækken og den lille fugl i buskadset, der laver klikkende lyde med det spidse næb

Byen har en anden tid

Jeg har tider

Bjergene har tiden

Bjergene har byen

Havet er tiden, og alt suser om ørene: jeg råber om kap med havet, synger, råber, hvisker skiftevis og THIS IS WHERE I’M STAYING THIS IS MY HOME

Og jeg opdager, at jeg ikke er, og at jeg er og så videre, alt det, som altid er inde i mig, som var der, da jeg var barn, og som endnu er der og altid vil være der og havets stålgrå og havets larm og vinden og havet og hendes øjne, som er rindende vand


III

Hun har svømmet så længe nu i det hårde, stålgrå hav, musklerne i hendes arme og ben lystrer ikke længere. Det er overalt omkring hende, omslutter hende, som var hun støbt ind i det, et hulrum i havet udfyldt af hende, der er ikke noget lys, bare mørke mørke mørke. Hun ruller rundt på havbunden, er stenen, der formes af vandhænderne, vinden og vandet, en rullesten, og varmen fra jordens indre trænger op gennem havbunden og glider ind i hendes brystkasse, som hun trækker hen over sandet, det laver ridser i huden på brysterne på den tynde hud svøbt om ribbenene, og smerten vækker hende, hun har sovet på havbunden, dybt nede i stålhavet, og nu er hun vågnet af smerten, og hun folder sine lemmer ud og lader varmen fra jordens indre trænge ind i hende, opfylde hende, og hun bevæger sig nu, igen, lange seje svømmetag, der trækker hende gennem vandet ind mod kysten, og hun rejser sig og træder op på den sorte sandstrand, lader luften fylde lungerne, der chokerede tager imod, og luften er fyldt af bittesmå glitrende regndråber, og bjergene er skjult i en tæt tåge, der aldrig vil lette, så tæt er den, så træt er hun, men hun tager et skridt og et til og ser sig omkring og er født af havet, hun er Venus, hun er Afrodite, og den hvide krop er perlemor mod den sorte lavastrand, og nu fryser hun, og et tæppe af små lyse hår rulles hen over kroppen, de rejser sig i kulden i vinden, de strækker sig, som hun gør, op mod den dybe mørke himmel, som hun aldrig mere skal slippe af syne



Helene Johanne Christensen (f. 1989). Studerer Litteraturvidenskab. Bor for tiden i Reykjavik, Island. Har tidligere fået udgivet prosatekster under titlen Lapidarium til ære for urmennesket på Floret.se

Kommentera

1 Kommentar på "Bjergene har byen, havet er tiden"

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster

[…] Tidsskriftet Floret.se har publiceret endnu en af mine tekster i deres nyeste udgave #34 og har igen fundet et flot billede til at illustrere den, læs den her […]

wpDiscuz