7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
David Altmejd: En simuleret oplevelse af livets struktur
5331
post-template-default,single,single-post,postid-5331,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

David Altmejd: En simuleret oplevelse af livets struktur

05_AD2014-001(The_Flux_and_The_Puddle)d2_James_Ewing Foto: Lousiana Museum of Modern Art

David Altmejds værk The Flux and the Puddle er et evolutionært værk, der kredser om biologien, kroppen, livets mørke og lyse sider – og alt det midtimellem. Altmejd ser, tænker og udtrykker den verden han er i, og som beskuer er det muligt at relatere til genkendelige oplevelser og gå på opdagelse og drømme sig ind i flere virkeligheder i hans åbne univers.

David Altmejd
Louisiana Museum of Modern Art
Humlebæk
12.11.15-31.01.16

Den canadiske kunstner David Altmejd, der bor og arbejder i New York, er lige nu aktuel på Louisiana i Humlebæk med udstillingen “The Flux and the Puddle”. Værket åbner op for muligheden for at se livet som et komplekst rum dannet af en uigennemskuelig arkitektur med definerbare og udefinerbare rum, der indeholder både ideen om, og fascinationen af noget hinsides, et økosystem og videnskaben. Muligheden for at se verden som et hele bestående af lige dele fragmenter og narrativer, og at se en personlig historie som en masse brudstykker der tilsammen visuelt skaber et større hele. En mulighed for at se et perfekt ustruktureret rum, hvor alt er mere eller mindre tilfældigt.

Mødet med en overvældende kompleksitet
Altmejds skulpturelle installationsværk ligner ved første øjekast en lysende diamant, en planet eller en fremtidig organisme i universet, som den står geometrisk lukket om sig selv, lysende og omgivet af mørke vægge. Ved nærmere betragtning, dannes et billede af en eksplosion af kompleksitet bestående af transformerede figurationer, narrativer og brudstykker i en samlet helhed.

En halvtreds kvadratmeter stor firkant strukturelt hovedsaligt opbygget af plexiglas, og forskellige figurer og formationer i taktile materialer som voks, gips, latex, fjer, keramik, spejle og blæk. Værket fremstår nærmest som et videnskabeligt rum, der indbyder til beskuerens undersøgelse. Under beskuerens lup og i skulpturens plexiglasstruktur er noget flydende, noget klistret, noget blødt, noget skarpt, noget nopret og noget behåret.

Et verdensbillede
Værket er som et væld af sanselige oplevelser som vækker både kroppen og intellektet, og som hos mig skaber følelser, genkendelse og undren. Altmejd har skabt en mulighed for at se alt levende som en uigennemskuelig abstrakt struktur af spejlinger, gennemsigtige grænser af glas, og udefinerbare rum, der flyder sammen i et åbent værk med flere fortolkningsmuligheder. Alt er flydende, som titlen på værket The Flux and the Puddle refererer til, og tingene flyder sammen, på samme tid som de er opdelte.

Den lige streg er afløst af en fragtmenteret bevægelig og uigennemskuelig streg, og jeg får en følelse og en overbevisning om, at alt er tilladt, og at denne tanke måske er rammende for Altmejds livssyn.

The Flux er det flydende eller strømmende – energien der altid er i bevægelse, som strømmen i en flod. The Puddle er pølen som er lukket om sig selv, og umiddelbart i sig selv, som fænomen, i umiddelbar stilstand selvom den består af flydende væske. I sig selv er disse to fænomener rammende for Altmejds skulptur, der både i sig selv ser ud til at være en lukket helhed, og en geometrisk firkant, der lukker sig om sig selv og henviser til sig selv, men den åbner sig også op og indtager beskueren. Der er spejle, der spejler den omgivende verden, der også er i konstant bevægelse, og på denne måde er skulpturen også i konstant forandring og i interaktion med beskueren og rummets bevægelser. Det samlede værk er en firkant, men væsken der stille og betydningsmæssigt vigtigt er sivet ud på gulvet, bliver et bevis på Altmejds alt andet end firkantede univers – rammerne sprænges, intet er lukket, og alt er et billede på energien i universets konstante bevægelse.

Han udfolder flere steder i sine skulpturer en tidsmæssig og poetisk visuel logik gennem narration og gentagelser som et studie i bevægemønstre og gentagelser. Billederne udgøres bl.a. af armen på en en krystalliseret varulv, der gentages og rækker ud efter en vindrue igen og igen. Mennesker der skabes af voks, og derefter skaber hinanden. Små myrer, der i samspil skriver historie, ved at samle og sammen bære bananstykker med påskrevne bogstaver. En kvinde med et stort sort dystert og angstfyldt tomt hul i hovedet, side om side med humoren i et melonhovede med ører. Værket udgøres altså af små scener og historier af finurlige, forunderlige, foranderlige og humoristiske aspekter ved livet i dette videnskabsinspirerede rum.

David Altmejd har tidligere studeret biologi og har i følge ham selv altid haft en fascination af kroppen og videnskaben. Som en cirkelbevægelse starter hans idé til et værk ofte ved kroppen, tager på rejse og ender ved kroppen igen. Han mener selv at erfaringen herfra og interessen for videnskaben og dens forcer og begrænsninger fylder meget i hans kunst. Altmejds værk er på denne måde en vitalistisk undersøgelse af livet, det er ikke en undersøgelse af en sandhed omkring livet på videnskabelig vis, men en visuelt dokumenteret processuel undersøgelse af livet og dets mønstre og underlige veje.

Altmejds flydende fornemmelse
Idéen bag værket var at lave en skulptur, der ville samle alle hans tidligere skulpturer og værker i en ny form, nærmest som en udstilling af hele hans oeuvre samlet i et værk. Altmejd samler med succes alt i et, og denne samling giver indtrykket af et stort lager af kompleksitet, mening og en betydningsdannende fortid, der griber ind i nutiden og fremtiden.

Altmejd har kaldt sit værk The Flux and the Puddle og referer med titlen til ideén om, at alt i universet er som energi i konstant bevægelse. Hans måde at arbejde på ligger fint i tråd med denne idé og bliver på en måde en eksemplificering af selve ideén. Altmejd lavede ingen skitser til sin skulptur, men lod den forme sig organisk.

Værket kan åbne op for at se alt i livet og de ting man omgiver sig med, eller skaber som en del af en rejse og som en proces. På rejsen kan man stoppe op og danne sig et helhedsbillede af, hvor man er og har været i sin væren, og dette billede kan komme til udtryk i det ydre og tilsammen skabe et større personligt stadig og altid ufærdigt værk.

Måske er værket en simuleret kæmpe hjerne. En nærmest tilsyneladende videnskabelig og æstetisk undersøgelse af bevidstheden, og hvordan livet og denne udfolder sig og fungerer, og som et stort samsurirum af mange veje og rum på kryds og tværs, frem og tilbage indviklet i hinanden. Gentagelsen, humoren, tilfældigheden, muligheden, beslutningen, lyset og mørket er repræsenteret i et taktilt legeland af forskellige materialer.

Jeg ser The Flux and the Puddle som et biografisk og personligt værk, der samler Altmejds egen kunstneriske historie og tanker, men også et som et værk, der handler om den almene menneskelige undren og filosoferen over livets udfoldelse.

Hvilke impulsive overraskende retninger og drejninger tager livet nogle gange når vi slipper kontrollen? Hvad består vi af som menneker? Hvor kommer materien og energien eller ånden fra? Hvordan forholder vi os til ideen om det uendelige? Hvordan forstår Altmejd verden? Hvordan er sindet og kroppens indre bygget op, og hvordan viser Altmejd denne forestillede opbygning af det indre sig som skulptur og model i en ydre verden? Altmejd spørger og giver mulighedsforslag men giver ingen endegyldige svar.

David Altmejd 111115 26Foto: Lousiana Museum of Modern Art

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz