7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Døden
4925
post-template-default,single,single-post,postid-4925,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Døden

Wally_HartshornBild: Wally Hartshorn

Døden

Jeg forestiller mig selv liggende i kisten i kirken
en helt klassisk forestilling
med alle menneskene på bænkene
og den rungende prædiken i kirkens stenmure
og kistens hårde inderside af hvidt træ
jeg ligger på blødt sort fløjlsstof, det er en farve jeg selv har valgt
og jeg forestiller mig selv i den gyngende kiste når de bærer mig ud:
Jeg vælter rundt i kassen med små dunk, tænker på søvn i barnevogne
og hører perlesten obligatorisk knasende under fødder i nypudsede sorte sko
Jeg står i et vindue foran kirken og ser hvordan den sorte rustvogn lyser i kulden
med regnens trommen på taget, en sørgelig Safri Duo
og i hovedet har jeg alt dettes genlyd inde i kisten
Jeg går bag vognen, der kører
ser kisten gennem bagruden
buketterne på låget
chaufførens behårede Wolverine-nakke
de spejlende ansigter i bilens blanke lak
Jeg hører lyden af 4 sorte dæk, der klæber en tone på asfalten
min krops bevægelser ved sving og nedbremsen
og træets hule lyd mod mine hænder
mine knoer og mine hofter
helt beslået og jeg bliver varm i kisten
i ovnen
med et dødt smil
og håret i flammer
ilden, der stikker i huden
den følelse har jeg
i mine brændte hænder
og jeg bliver bunken af sorte knogler
til sidst en aske, der hvirvler i røgen
og pulveret på ovnens stengulv
og manden, der hælder mig i urnen
er den samme, der mejsler mit navn i stenen
og får en stensplint i øjet: ”for fanen da os’” råber han
og kigger surt på min aske, det er et hårdt arbejde
han tænker instantkaffe
i urnen, der køres til kirkegården
Jeg kan høre spadens syngende skæren gennem jorden
ser hullet til urnen
urnen i den fugtige kolde jord
den klamme halve regnorm
hullet, der fyldes
dækkes
stampes
tætnes om urnen
og jeg er stille
med dagene, der går
vejret, der skifter
regnen, der løber gennem mine bogstaver
solen, der bager på mine væltede blomster
og kvinden foran min gravplads’ firkantede sektion.



Kasper Ralsted Jensen (f. 1989), bosat i København. Debuterede i marts 2015 med tre digte i Slagtryk og har bl.a. læst op til Kælderlæsninger, Blækværk og på Roskilde Festival.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz