7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
En banal erkendelse af stor værdi
3729
post-template-default,single,single-post,postid-3729,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

En banal erkendelse af stor værdi

4TGNBSHRUB

En banal erkendelse af stor værdi

Florets kritiker Karl Emil Rosenbæk læser Bue. P Peitersens ”Black box” og tænker over vanskelige relationer og situationer.


Bue P. Peitersen
Black Box
People’s Press
117 sider

Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive om det her værk. Relationer er vanskelige, ja, men er det ikke et banalt udsagn? Eller er det en erkendelse med så mange ringvirkninger, diffraktioner, ubekendte, at vi vender tilbage til det hele tiden ud fra nye vinkler?
I Black Box befinder jeg-personen “Bue” sig pludselig i en uvant og tydelig ukomfortabel situation, en situation han ikke har magten over. For X, digtenes du, arbejder som prostitueret og “Bue” er lige begyndt at date hende. Det er værkets omdrejningspunkt, og heromkring cirkulerer overvejelser om kontrol og accept, om jalousi og tekstlig generobring. Som det lyder i digtet der hedder “STOF”:

For mig er det her meget atypisk,
det at jeg bruger et menneske på den måde,
men det føles faktisk godt,
jeg kan mærke hvordan det rykker i mig,
bare at give los for det hele,
og jeg fråder i alt det stof
som jeg har fået forærende:
For én gangs skyld har jeg noget på hjerte
For én gangs skyld har jeg noget at skrive om,
og det virker så forløsende,
der er syv timer og ti minutter til hun har fri.

Jeg læser en stor grad af afmagt, af vold i dette digt. Både rettet udad i form af den bekendende anvendelse af andet liv, en egoistisk anvendelse det føles godt for jeg’et, men også en afmagt der er rettet indad, mod en flagellantisk, men nydelsesfuld skrift. Det er fra smerten at skriften flyder mest oprigtigt synes at være pointen. Og i skriften findes forløsningen. Samtidig læser jeg en vis komik i digtet. Det får mig til at tænke på fjollede fantasier om at komme i fængsel – tænk på alt det jeg ville få for hånden, al den fritid jeg ville have – eller på længsler efter en dårlig opvækst, en hård barndom som en spændetrøje jeg kan skrive mig ud af. Endelig har “Bue” fået en eksistentiel krise han kan skrive om, endelig er der sket noget. Men samtidig er det forfærdeligt at dette “noget” ikke kan kontrolleres, at relationen til “X” både bringer glæde og sorg. Relationer er sgu vanskelige.

HUN SKAL MØDE NOGLE AT MINE VENNER 2

Hvordan vil jeg reagere
hvis hun fortæller dem
at hun har været prostitueret?
Vil jeg fremhæve hendes andre sider?
Vil jeg lave lidt sjov med det?
Vil jeg blive ked af det?
Vil jeg, uanset hvad, føle mig en lille smule til grin?

Det er hårde spørgsmål at konfrontere sig selv med, hårde spørgsmål at møde som læser. Jeg tror det er derfor jeg føler en stor sympati med hele Black Box projektet og finder et vis slægtskab med Rolf Sparre Johanssons Søvn (2015). Også i Søvn bliver der talt med en ærlighed som kan synes overskridende på læseren. Vi hører bl.a. om hadfulde tanker rettet mod et spændbarn. Det er netop denne, tilsyneladelige, hudløse ærlighed der berettet disse værker. For disse overvejelser, disse følelser er for vigtige til at gemme væk. De må synliggøres i litteraturen og derigennem forhåbentlig være med til at afstedkomme nye samtaler om samfundet og dets indretning som Rolf Sparre siger i et interview til Information (23/05/2015).

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz