7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
En ny tid for grafiske noveller
1323
post-template-default,single,single-post,postid-1323,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

En ny tid for grafiske noveller

citizen otto-5 Foto uddrag af ”Cititzen Otto”

Dengang jeg var barn var tegneserier noget, min far hentede i store stakke på biblioteket. Eller købte i sjældne tilfælde, når jeg skulle underholdes på kontoret. Det var tju-bang-historier, cowboys, superhelte, prinser og så de sjove med dyr og skøre, men ret indsigtsfulde børn. Jeg læste dem, fordi de var dér. Men gik også hurtigt videre til “de rigtige” bøger.

Men sådan er det ikke længere. Tegneserier, eller det mere af seriøs litteratur klingende navn, grafisk novelle, har indtaget scenen og er blevet en feinschmeckergenre, hvis læserskare synes mere dedikerede end de fleste. Nogle af historierne får større gennembrud. Således fx den autobiografiske Persepolis af Marjane Satrapi om barndommen i Iran. Nogle kender den måske, fordi filmatiseringen vandt en Oscar for bedste animationsfilm tilbage i 2007, men bøgerne er lige så, hvis ikke endnu mere fantastiske.

Og de grafiske noveller er for alvor ved at spire frem i Danmark. Det blev tydeligt slået fast for to ugers tid siden, hvor Statens Kunstfonds litteraturudvalg tildelte de to grafisk novelle-forfattere Rikke Villadsen og Halfdan Pisket det tre-årige arbejdslegat på 850.000 kroner hver. Det er aldrig sket før; tidligere var det kun forfattere, der skrev poesi, romaner og noveller, som vi kender dem.

Men de grafiske noveller, der dukker frem, vil på én gang noget helt nyt og det samme som anden litteratur. Og de er ikke for sarte sjæle. De er derimod filosofisk tunge med tendens til den lidt dystre melankoli og ikke mindst ensomhed – tendenser som er parallelle med de, vi ser, i den øvrige litteratur.

Demokratisk filosofi
Min barndoms tegneserier var storslåede historier, hvor de gode vandt over de onde. Men det billede skal revideres her tyve år senere. Det gjorde bl.a. serien om Citizen Otto, tegnet af Anders Brønserud, en udgivelse, der både har fået mange roser og internationale priser. Og det er en fabelagtig fortælling – fortalt helt uden ord.

Den er sort/hvid og kaldes en pantomimeserie om den runde figur, Otto, der ikke rigtig kan finde sig tilpas i verden. Den danske digter, Peter Adolphsen sagde det meget præcist: “Otto er ens forfra & bagfra, for Otto er kuglerund. Otto er alle verdens mennesker i kondenseret, grafisk format. Otto er et fremragende palindrom. Otto er tavs filosofi. Otto er ren og brutal action.”

Én ting som netop denne udgivelse understreger er det demokratiske potentiale, som opstår i det grafiske udtryk.Citizen Otto kræver ingenting af dig udover din basale evne til at udlede handling fra tegnede narrativer – og dét er en evne, som selv helt små børn mestrer. Det er en behandling af livets eksistentielle vilkår, uden at man skal gnave sig igennem Heidegger og Kierkegaard. Det er en behandling som beriger, snarere end forvirrer.

Alene i en overskuelig verden
Men den lille Otto er også helt alene i en verden, som den har svært ved at begribe. Og de ensomme figurer går igen i den grafiske verden. I Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussens første ud af flere udgivelser, 9 piger – Liftet, er både de to hovedpersoner, den lille pige og lastbilchaufføren alene i verden. De er på vej, men hvorhen er ikke fast. Det er dem mod resten af verden, og man oplever, at netop denne ensomme isolation er et grundvilkår, der ikke står for at blive ændret.

Helt alene er hovedpersonen i Når jeg er til stede, som Lars Horneman har tegnet og fortalt, også. I det uddrag, vi har bragt denne uge, kapitlet “Nytårsaften”, forsøger han at komme overens med en nytårsaften, som tilbringes alene. Han forsøger at pakke det ind, ‘det er okay at være alene, men hvis nu nogen skulle ringe, så…’. Men der er ingen, der ringer. Jakkesættet får lov at blive liggende på sengen.

I en tidligere scene har han drømt sig ind i en tosomhed, mens vaskemaskinen på vaskeriet bliver færdig. En tilfældig sok, efterladt på gulvet udløser denne længsel, der synes at stå i et 1:1-forhold med menneskelig kærlighed: “Arg! Der ligger en sok / Så er det kun den ene, der bliver ren / Hvis den overhovedet er med i vasken / Den her kommer i skuffen / Med andre parløse sokker / Sokker er bedst som par”. Fortalt således fremstår det som en historie om sokker, men i tegneserielangdigtet ledsages sætningerne med Peter Pan-lignende sekvenser, hvor hovedpersonen henter en ung kvinde ud gennem loftvinduet, hvorfra de sammen flyver videre ud i natten.

En ny måde at læse og leve på
Jeg kan godt lide murstensromanerne, den kryptiske lyrik og at blive overladt til sit eget indre billede. Men da jeg først gravede mig ned i de grafiske universer, var det svært ikke at blive betaget.

Med billeder får man mulighed for at læse på en helt anden måde, som med Horneman, hvor der fortælles to forskellige historier i tekst og billede, men det samlede udtryk giver én enhed af den underliggende og egentlige historie. I Villadsen og Rasmussen og Brønserud bliver melankolien slået an allerede i stregen, i farvevalget. Uden ord uden narration er der allerede sagt en del. Og dét på en måde, som ingen kan undslippe sig. De kryber ind på det og planter et billede, der både er tekst og ord i læsningen, og det giver en helt anden forståelse af værket og verden.

I dag er tegneserier mere end Spirillen og Lucky Luke, og genren åbner op for en mangfoldighed af udtryk, som tiltaler både vores hjerne og øjne. Det er næring for flere sanser på en gang, og det er frem for alt fælles for alle. Og er det i grunden ikke det al litteratur burde være: fælles og vedrørende for alle?

Kommentera

1 Kommentar på "En ny tid for grafiske noveller"

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster

[…] sukkede jeg også opgivende da jeg forleden læste Camilla Zulegers artikel ”En ny tid for grafiske noveller” (!) på Floret.se, et forholdsvist nyt og meget ambitiøst dansk-svensk kunst- og litteratursite. […]

wpDiscuz