7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Fire digte
3921
post-template-default,single,single-post,postid-3921,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Fire digte

PQBVE0EJDKBild: Kien Do

*

Fugle skræpper håndsky over os
mens jeg med slagside fokuserer på din venstre side
der er fare i dine store vanvittige øjne det er der
jeg kan sagtens vælge kun at se i det venstre sagtens
se skyerne 

se skyerne sejler om dagen og se

se de øjne dine efterladenskaber

øjnenes hvide er pisket til skum

ohøj, sømandsfar, der sejler i det største
og til alle os der unshipped skvulper
i de store store bløde hænder
vakker vækker vipper du

du med dit syn.

*

Mine ben er vokset sammen
med træet jeg beskar i går
nu glimter det hvidt omkring arret
træets mundvig jeg kender så godt
stenene er bløde dine hænder er en del
vi skal ikke igennem noget
nogen har sat en sticker på et ansigt
hvor er det skørt ikke at kunne se forskel
mellem ansigt sten sticker
en særlig hvidme og en træthed
der glimter så hvidt som et slot
mens gaden rejser sig og vrider sine grene
og fingre fjerner hår fra alle mulige skuldre
og udenfor dette er en sol så flad
som vejskiltet der skærer ansigter
og vi knækker den mod kanten af en skål
og blommen glider ned
og rammer bunden med et lille smask.

*
Jeg vågnede og tænkte
at jeg ville ønske dig en hånd
tror du det ville hjælpe
hold mig i søvn
og jeg forestiller mig
at sådan vågner jeg op
i alle vinduerne overfor der
spejles alle vinduerne herfra
jeg kan ikke se mig
måske fordi jeg er mere inde
end blank måske derfor
jeg tror også
at du ønsker dig en hånd
og jeg kan høre det
så mange huse væk
eller over mig
sig dig min din min stemme
du rammer din stemme gør
eller måske er det sådan
at jeg rømmer mig nej
det er jeg ikke bange for
at lave den ekstra lyd
jeg ved at du ønsker dig en hånd
og jeg ønsker dig en hånd
og jeg ønsker
at du holder mig i en søvn
at jeg falder i en hånd
først det ene og så det andet. 

*
Der er mange grunde til at fodre fuglene
vi har for meget tørt brød generøsiteten
det tilfredsstillende ved at være generøs
vi går hen og fodrer
selvom vi ikke rører hinanden
kan jeg mærke dig på hele min venstre side
især på overarmen der er ingen tvivl om
at det jeg mærker er dig
og der er ingen tvivl om at folk kan se det
vi kommer gående sammen
den friske luft og det den skal gøre os
godt og spændingen hvor tæt på
du vil gerne vise hvor tæt vi eller du kan komme
dem de vilde fugle magten og brødet
vi har brød fuglene vil gerne have det
hvad vi kan få dem til at gøre
jeg spurgte dig om det samme hvor tæt på
belønningen ved at være den
der belønner hvor mange
hvor mange farver hvor stort et vingefang
sikke et vingefang udbryder du somme tider
der ligger ingen overgivelse i det udbrud
det lyder mere som om du vrænger
når du siger det eller næsten råber
muligheden det er muligt at fodre fuglene
fordi der er fugle fordi de er fugle
og fordi vi har brød tørt brød
som vi ikke ønsker skal gå til spilde
det er ikke dårligt det er bare tørt.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz