7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Forfatteren der siger hej til alle dyr
2115
post-template-default,single,single-post,postid-2115,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Forfatteren der siger hej til alle dyr

DSC4138
Foto: Anne-Marie Vang

Forfatteren der siger hej til alle dyr

Frøydis Sollid Simonsen har blandet biologien og skønlitteraturen sammen i en fantastisk bog, Hver morgen kryber jeg op fra havet, som udkom i går på Vild Maskine. Camilla Zuleger har talt med hende om den korte form, naturvidenskab, hvaler og søkøer.

På en lille solbeskinnet plads på det ydre Nørrebro sidder Frøydis Sollid Simonsen med kort hår, sorte briller og en astronaut hængende om halsen og nipper til en kop varm kakao. Hun siger hej til den klassiske københavnerdue, der nærmer sig vores bord. Jeg tænker over, om jeg nogensinde har mødt nogen, der taler så begejstret om biologi, dyr og naturen. En begejstring, som kommer også til udtryk i den bog Hver morgen kryber jeg op fra havet, Frøydis Sollid Simonsens debut, som blev udgivet i Norge i 2013.

Hendes far er dansk, men familien har hovedsagligt boet i Norge. For fem år siden tog hun fire måneder fra fra sit arbejde i Oslo for at tage til København og skrive. Der var egentlig ikke nogen plan, men hun flyttede aldrig tilbage igen. I går udkom debuten i en dansk oversættelse på det lille forlag Vild Maskine.

Fanzine til Darwin
Bogen har høstet fantastiske anmeldelser i Norge og også allerede nu fået rosende ord fra de danske anmeldere. Men faktisk var det slet ikke hensigten at skrive en bog, da arbejdet begyndte, fortøller hun:

“Da jeg flyttede til København havde jeg rigtig meget tid og begyndte at læse Arternes oprindelse (Darwin hovedværk om evolutionen, red.) Min bog udspringer af den læseoplevelse, som var helt fantastisk. Men det skulle slet ikke være endt som skønlitteratur på den her måde, jeg ville egentlig bare have lavet et fanzine med enkelte tekster, tegninger og citater.”

Hver morgen kryber jeg op fra havet er en lille bog med korte tekster, der handler om biologi og ensomhed, hvis Frøydis Sollid Simonsen skal sige det hurtigt.

Og hvis du skal sige det langsomt?
“Den handler om de her uregerlige følelelser, kærlighed og sorg set gennem naturvidenskabens optik i forsøget på at nå frem til en objektiv sandhed. Jeg har forsøgt at hente naturvidenskaben ind som en metafor eller et billede på de ting, som jeg’et føler. Hun er ikke objektiv, og naturvidenskabens mantra er jo aldrig at personificere dyr og det gør hun konsekvent.”

Den korte kortprosa
Hun har efter debuten udgivet en bogsingle på det norske forlag Flamme Forlag, Dyr, sortert efter alder. Jeg oplever den fantastiske barnlige naivitet, som heller ikke er tilfældig. Frøydis Sollid Simonsen gik på forfatterskolen for børnelitteratur i Oslo og ville egentlig skrive til børn. Men der pressede sig et andet sprog på, som ikke passede til børnelitteraturen og senere kom naturvidenskaben. Hendes oprindelige planer tog en helt anden drejning, end hun havde forventet.

Hun skriver kortprosa, men anmeldere og forfatterkolleger har tit stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke er en roman eller digte eller noget andet. Men hun holder fast i kortprosamærkaten, for det er dét, det er.

“Kortprosaen var det første jeg blev introduceret til på forfatterskolen. Og det blev senere min øvelsesgenre. Det jeg skriver for at starte dagen, inden jeg skal skrive noget andet. Jeg kan godt lidt kortprosaen, fordi den netop er så, ja, kort. Det giver mig muligheden for at binde det hele sammen.”

Frøydis Sollid Simonsen fortæller, at hun med tiden er blevet mere og mere kortfattet. Men måske et koncist sprog netop er det, der er nødvendigt, når man forsøger at forene videnskab og skønlitteratur.

Naturvidenskabens sprog
Frøydis Sollid Simonsen har gået på forfatterskole i Oslo, på tegneserieskole i Malmö, på universitetet og på kunstskole. Men hun har en enorm fascination af naturvidenskaben, og hun læser sig igennem den ene naturvidenskabelige bog efter den anden. Bøger, som mangt en humanist gennem tiderne har anklaget for at være skrevet i et ubehjælpsomt og dræbende kedeligt sprog. Men ikke Frøydis Sollid Simonensen:

“Jeg er meget glad for sproget i naturvidenskaben. Dette “sådan her er det”. Det er et dejligt forsøg på at se verden på en anden måde. Gennem videnskaben skiftede jeg fokus og kunne pludselig sætte menneskets liv i en større kontekst, fordi tidsperspektivet i videnskaben er meget større. Jeg oplever stadig en helt nørdet glæde ved at finde ud af, hvordan alting hænger sammen.”

Jeg sidder på biblioteket og læser. Jeg læser om deoxyribonukleinsyre, om hvordan fire baser sættes samen i tripletter. Én triplet er kode for én aminosyre. Der findes tyve aminosyrer. Hele genet er kode for ét protein. Der findes uendelig mange proteiner. Dette er koden, alt baserer sig på. Jeg tager mobilen op af lommen og ser, at far har ringet.

Sådan står der på en af bogens første sider. Det tungt videnskabelige, objektive sprog blander sig med dagligdagen på biblioteket, fædre og mobiltelefoner. Frøydis Sollid Simonsen har sat sin bogs jeg ind i et univers, hele universet, for det skal ikke handle om, hvem jeg’et er, men om det perspektiv, hun bliver sat i.

Indholdet af hemmeligheden, rækkefølgen på koden, er ikke fast. Samspillets form er ikke fast. Men, at det er et kontinuerligt samspil, en evig bevægelse, det er fast.

Det handler måske om gener, DNA-koder og andre fænomener. Men i virkeligheden siger de videnskabelige beskrivelser ikke kun noget om videnskaben, men om livet som sådan. Det forholder sig med genkoder som med kærlighed, viden og verden, som vi oplever den: Det eneste, der er sikkert, er, at alting forandrer sig.

DSC4148_700x500
Foto: Anne-Marie Vang

Smukke, grimme og klumbede yndlingsdyr
Dyrene har en helt central placering i bogen. Jeg’et taler med sølvfiskene på sit badeværelse, der er længere beskrivelser af blæksprutter, giraffer, sneglehuse, rovdyr, små dyr, hjorte og grise. Der er virkeligt mange dyr. Og det er ikke bare et kunstgreb. Frøydis Sollid Simonsen er helt vild med dyr.

Vi stammer allesammen fra fisk, pointerer hun og fortæller hvordan fascinationen af alle dyr begyndte allerede, da hun var helt lille, hvor hun sammen med faren samlede sommerfugle og kiggede på larver og biller i jorden i haven.

Hvad er dit yndlingsdyr, Frøydis?
“Åh, haha, det spørger jeg altid andre om, men der er ikke nogen, der har spurgt mig,” siger hun og ser tænksom ud.

“Jeg kan rigtig godt lide hvaler. De er så underlige. De er pattedyr, men tænker samtidig ‘Jaaa, lad os bo i havet’”, griner hun og tager et par svømmetag i luften. “Og søkoen, fordi den er så grim og klumbet. Og kender du peacock spider? Den er helt vildt smuk,” fortæller hun begejstret og tager sin telefon frem og finder en video på youtube af den farvestrålende edderkop, der danser.

Men Frøydis Sollid Simonsen selv er stadig bange for edderkopperne i badekarret.

Hun er nu gået i gang med sin næste bog, som skal handle om universet og fysik og foregår mellem Kairo og København. Så nu er stakkene af bøger om dyr og biologi byttet ud med bøger om universet og pyramiderne. Frøydis Sollid Simonsen smiler, da hun fortæller om projektet, og jeg er sikker: aldrig har jeg mødt nogen med samme begejstring for videnskaben.

Hver morgen kryber jeg op fra havet udkom den 27. maj på forlaget Vild maskine

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz