7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Første Autistdigt (skærebrænderøjne)
2393
post-template-default,single,single-post,postid-2393,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Første Autistdigt (skærebrænderøjne)

Thomas-Schultz-DTI-sagittal-fibers
Foto: Thomas Schultz

FØRSTE AUTISTDIGT (skærebrænderøjne)


og her sidder vi så med min krop i spænd som forrest gump-ben og danner data med vores munde, jeg er lavet af stål mine lemmer er maskindele med rust i hængslerne, åh hvor jeg hader at den følelse aldrig helt går væk men blot trækker sig ud i sindets forfront når vi endnu ikke har oparbejdet en jokerutine at glemme kroppene ind i, dine indledende blikke er et syrebad af opmærksomhed en nådesløs uv-stråling der ikke findes solcreme for, så i stedet poserer jeg i de kropslige konfigurationer jeg tænker vil virke mest usynlige eller vil passe bedst til ordene (same same), de omskiftelige ord der aldrig synes at stå i luften længe nok men passerer som en tanke der kun netop strejfer opmærksomheden før de forsvinder ind under glemslens kugledyne, hvis vi stod op kunne jeg gemme hænderne i lommerne, men i siddende stilling er hænder i lommer en utilsigtet nødraket en grim rød ketchupplet på vores fælles forsøg på en skyfri himmel, jeg halser efter ordene med klodsede hænder, fuck en pause i samtalen hurtigt grib efter theen og lad koppen skjule ansigtet i sit lindrende mørke, kun et øjebliks refugium men et øjeblik er også en slags menneske, på gaden går også en slags menneske og tanken søger derhen som dykkende svale, til det der er tilpas langt væk til ikke at kræve noget fuck nu hørte jeg ikke hvad du sagde, play it cool samtalens hva’-kvotient er snart opbrugt, styk forløbet sammen som detektiven bager en kage af sporene efter mel og fedtede fingre, hvis bare jeg var elementær min kære watson men der er huller i mit menneskelige fundament, hvis bare jeg havde en kære watson men ikke engang sherlock holmes forstod betydningen af ordet kære så hvordan skulle jeg, med mit hundesmil og min oprevne hjerneparlør, mit sind er en gammel biblioteksbog med kafferinge og manglende sider som havde min mor glemt at låse døren i livmoderen som var jeg født i en læsesal, behovet for stilhed i hvert fald den samme, hvert udsagn er et lille traume et brud på kroppens regler, jeg samtaler med andre mennesker som den pacifistiske bokser lader sig tæve fordi han ved at sport ikke er en hadudøvelse men blot den samvittighedsfulde følgen af regler og hvilken pacifist kan føre krig mod samvittigheden, så hellere lade sig slå i gulvet og dermed give alle hvad alles er, kære nye bekendtskab, du er både sjov og rar og et sted bag sansernes støt tævende morgenstjerner kan jeg godt lide dig, så lad os fortsætte torturen til jeg bliver følelsesløs, jeg lover dig at allerede om et par måneder vil jeg finde større glæde i at danse vores hjerners dans end jeg finder smerte i at danse den barfodet på glødende kul

Kommentera

1 Kommentar på "Første Autistdigt (skærebrænderøjne)"

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster

[…] 1. http://floret.se/forste-autistdigt-skaerebraenderojne/ […]

wpDiscuz