7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Funguphiliaflammer
18972
post-template-default,single,single-post,postid-18972,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Funguphiliaflammer

Funguphiliaflammer

af Joakim Vilandt

 

 

 

 

 

 

.

svamp:
/Fungerende Fungus
Det gør ondt nu. Det osse fordi jeg kværker den en lille smule. Den er rød og irriteret i mit håndrør, der klemmes en svamp ud mellem pege- og tommelfinger, men i virkeligheden er paddehatten =kønsorganet af de små sammenviklinger, hvide tråde der strømmer igennem mulden. For der findes den rigtige organisme, samtidig dybt begravet og udvist af dens mørke.

. [Der findes] mange tusinde arter af svamp, hvor mange er nedbrydere af dødt organisk materiale (eller døende i et fatalt skud, som i mit tilfælde), andre er parasitter, der trives på levende planter og dyr. Mine øjne er jægere
over fordærvet, jeg sluger det helt i lyde og blik, som min hånd danser med de levende. Det er som, det er = en symbiose, parasitten er (i virkeligheden) en løgn når indbydende øjne stirrer ud på mig fra lcd. Alt er et samspil
mellem rytmen og hadet, der vender sig overalt igennem mine organer. Væsken er selstændig efter affyring, men samtidig en milliard liv som strømmer ud igen og igen. Det er svært at kvantificere. Disciplinen holder mine krav i ro, imellem udførligheden kan jeg forberede mig med endnu flere faner i pcskyen, som rester af pulver vævrende lidt over bunden af en skov, sådan er mine bogmærker.

[Jeg] ligger vandret på siden, mit leje er beskidt af langvarigt voksende liv. Skadevoldende vild nogen betragte det som. Men ikke jeg!, jeg indser at ømheden er en konsekvens af en intensiv planlægning, en transcendent løsning på hva ku være bittert. Vækstspasmer klæder min dyne som feer. Har osse lige fået næseblod, natten er fuld af adspredelser. Der kyles liv som artilleri, svulmende hvide skum løber ud af svampefjæset (i virkeligheden er paddehatten kønsorganet af de små sammenviklinger, hvide tråde der strømmer gennem mulden) og jeg lægger mig om på maven og gnider mine knoer mod mine knæ, opsa! på alle fire, før jeg lægger mig med ryggen ud til de rablende vægge. Legemer hænder lever bor i en groende moden voksende krop,

.

 

 

 

 

En TOLERANT/SCTHANS
.

størknede står svimlende knæ under månen. Ånden vi vejrer løst
Vandet væder sandet sumpet trængende vræng, flammerne vil bære
VI er kære under vilde vine vil glide over bålet
Brand i håret rødt hår over salten stranden sand
Så skoven skoven skoven skriger stadig.

Sagte buldrer bålet sankt hans. Betagende så sandeligt.
Brændende gylden hud. Så skoven skriger.
Svimmel vammel stemme spreder lugt ud af kødet fugt
Stabler af sten sprængte sten springer varme. Krk
Se så vaklende våde brænde gnider tåger ud under min ven.
Se strømmende ånder dampende dug.
Som spiddet hvisler spagt vagt i varmen flammer, som vandet kryber fra knaster Furor.
vi væver lugtene som sangene over Vadehavet.

Se kredsene børn berører ganske stakken krone krybende i flåheden
Men bønfaldene flyder før furien fyres i byens fejre
Brændende gylden hud. Hylende brænde. Skoven skoven skoven skriger stadig.
Se en sødme smages i sodens grædeånde. De svampede Tidevande træcker seg tørre.
VI kan så smilende se skoven skoven skoven skriger stadig.
Saa se som om baalet synkes af sandet.
See se som om graven omslutter hende.
Saa se som om mørket vædes af vindens lyes.
Som skoven skoven skoven skriger stadig.
Skoven skoven skoven skriger stadig
Skoven skoven skoven skriger stadig .

Hun skriger stadig.

Hun skriger stadig.

Hun skriger stadig.

.

 

 

 

 

 

 

.

 

svamp :
/ Funktionelt Fordærv Råd Osv
Der er stadig flere timer i festen, de klæder min hals i et tørt klæde, og jeg må ud mens fuglesangen har strukket sig ud over et sort tæppe, (nu gråblåt, nu gråhvidt, nu blændende,) møblerne, den levende vækst. Det tager en halv time at klæde sig på, en halv time at halt e e mod føde, en halv time at fortære før mit apparature føler sig galgenhumoristisk og begynder endnu en langvarig time, koncentreret kontrol over kroppens mangfoldigheder har jeg det strålende mangfoldige hormoner og endorfiner (og kvalt DNA), bølgen forsøger at skyde ud i mig, men jeg er dens herre, jeg er herren, jeg klædt i det rigtige humør, den hvide melankoli, for det er i den hvide melankoli, den rigtig dybfølte glæde strømmer om, når hvilen er forsinket og malfostrene skal udtømmes, her daler en hvidhed over mit leje, filtreringer, og jeg afventer det kærkommet, siger velkommen til den nyeste tydeliggørelse. Endelig mærker jeg mig synke ned i hvor jeg ligger. stiger groende stærkeste feer over bunden af liv. Total klarhed omkring alt det udviskede.

. [De] forstår ikke lugtende. De forstår ikke hvordan guldet stråler overalt på madrassen. Jeg er ved at brække mig over trykket i brystet, men min slagsang holder mig munter. Jeg smager kun bitterheden klædes i honning, et dybte hul findes i maden, jeg æder natten op og træder ind i dagtimerne, hvor jeg endelig klædes i ro. Det gør ondt nu.

.

 

.

Igen og igen. Og.

.
 

 

 

 

Joakim Vilandt (f. 1991) har gået på Forfatterskolen.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz