7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Krater
17689
post-template-default,single,single-post,postid-17689,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Krater

Krater

1.
Det er landet med plasma, der løber ned af hænderne, det løber ned af bakkerne. Nu er det efterår, og det hele skal være klart. Vi vasker bilerne skinnende rene. Vi vasker husene helt hvide igen. Vi folder tøjet sammen. Vi lægger dugene på plads. Vi ånder i små kræmmerhuse af sorg. Vi trækker os sammen til en kliklyd mellem tæpper. Døren går op. Min ånde i tågens duggede rude, kigge ind i et koøje eller kigge ind i et næsebor på en kæmpe. Skimte et helt ocean eller et månelandskab, et krater af indtørret snot. Jeg vil se filmen igen, det er en portal til din dialekt. Jeg vil sidde der og æde det, og forkaste det. Tænk sig hvad vi kunne bedrive sammen, hvis vi begge havde alle lemmerne på kroppen. Tag ikke fejl. Vi kan se dig selvom du dækker dig. Selvom du forsvinder i dit røvslikkende fodformede klientel. Selvom du har påført dig selv en rullekrave. Selvom dit band lyder som et lille rokkende overflødighedshorn af lort. Skal skal vi skal vi kæntre? Stræk mig ud til den yderste del af kontinentet, for jeg folder dig ud sytten gange om dagen Like Little Baby Jesus. I svineskaller, på Billboard, i pavens ansigt, i mit ubetalte sved. Betal venligst det porto det er at elske dig.
Vask nu bare den bil.

2.
OK. Du vil gå nu. Mine råd til dig er: Værn om dit rygte. Spyt mig ud som skaller. Fuck af og gå på træk. Gå gå gå med mand og menig. Gå gå gå fra hus og hjem. Kan du ikke se vi er jerndødt væv? Kan du ikke se vi er galdesten i maven på en lost patient? Her i dønningerne hilser vi på hinanden. Hej Lys. Hej Cancer. Hej Elskede. Hvorfor er den kniv så tæt på din pande? De svedne vægge og alle de ægteskabelige løfter er her også. Vi er så trætte af dem, løfterne. Vi er så trætte af at hive i elastisk tolerant kød. Vi ved ikke en gang om det er hest. En stemme hvisker: Kan du overskue skørtet på den døde, eller vil du bade ham igen? Men jeg vil ikke høre efter. Du vil gå nu. Se snottet der harkes op i snorlige strenge, og glimter som julepynt. Skal vi ikke sætte det på dig? Skal vi klæde dine fjender ud?
Anything for you, anytime.

3.
Der er en ram lugt i luften, den dag vi flygter. Nogen taler, det er dig og jeg kan ikke skelne trøjen fra dragten, dragten fra dig. Vi skal ud, siger du. Jeg nikker. Vi kommer ind i lokalet og der sidder du med øllene i en krans rundt om din albue, du er fyldt med remedier. De vil åbne dig igen de har lavet en sluse. Kroppen påfører sig selv smerte, muterer som en mosaik. Kroppen fragmenteres som silikonestænk i vand. Kroppen kan åbnes, den kan klappes op som et klaver. Jeg rejser mig op og åbner dobbeltvinduet. En postkasse slår i vinden. Kunderne står og råber på gaden. Vi beslutter os for at gå på gangene. Vi stirrer på institutionskunsten. De har presset patienterne ud i brunt og beige. Da vi kommer tilbage har nogen lagt en seddel. Sprøjten ligger på bordet og vipper. Du stiller dig op i sengen. Du siger: Godaften. Hvad skal vi påføre hinanden i dag?

4.
S-toget svæver over os og afgiver klonk i tre fjerdedele. En skiden vals. Har vi lip-gloss på, er det røget. Har vi spist noget? Det er Hovedstaden og alle plastikemballager flyver som engle. Vi når hjem. Du smækker døren, så sovsen skvulper på bordet. Nogen har dækket det, det er Adda som vi ignorerer. Hun med spæde skuldre i det høje græs og ryger. Hun kigger på en dartskive. Den er svulmet op i regnen, så alle tallene buer udad. Hun nynner en rusten melodi, vi ikke kender.

5.
Vi kigger på de gravide kvinder med svungne maver, hvirvelspungne smil. Vi kører forbi dem. Hvad tænker de på? Nogen af dem ryger. Nogen af de fedeste bløder i sneglede spor. De gravide kvinder. Nogen kræver at du træder udenom, eller i det mindste spørger: Må jeg mærke? De synker sammen på klapstole og bilder sig ind at være lykkelige. Hvad gør de.

6.
Hvad gør frekvenserne så voldsomme at det buldrer. Må jeg mærke? At du ruller dig i mig.
Jeg ønsker mig et glinsende objekt, så fint og skarpt at man kan se det under vandet. En privat vragdel jeg kan gemme under min kjole. Hvornår bliver en genstand til en forhenværende? Hvornår bliver et menneske til den genstand, der skal hentes op af vandet? Et fossil der hvisker: Jeg har været nedsunket så længe.

7.
Tag ikke fejl. Jeg ville gerne græde i dine arme. Jeg ville gerne æde natten og aldrig kunne gå.
Jeg ville gerne æde mig mæt sammen med dig. Jeg ville gerne flyde ovenpå de kobberfarvede tråde du spinder. Jeg ville gerne vente på dig i alle fremtidige værelser. Jeg ville gerne tænde lyset om morgenen. Jeg kan ikke holde alle strenge inde. Gråden tilbage, de få jokes tilbage. Jeg kan snart ikke holde dig inde. Min vægt og mit navn, det knækker.

8.
Vi graver en voldgrav rundt om de to nøgne kvinder. De er faldet i dyb søvn. Vi flytter den og den dynge tang. Det kradser op ad benene. Vi flytter fiskene. Vi flytter stærekasserne. Vi må beskytte dem med alt hvad vi har. Vi skal grave hele natten.

9.
Et andet sted prostituerer en mand i læder sig for en kalkunhage med lukkede dueblå øjenlåg. Et andet sted skvulper en pige rundt i et badekar, og en mand træder ned i vandet. Han presser hende mod porcelænsbunden. Hun ser håret hvirvle til det sortner.

10.
Adda sænker klæderne i vand, på 60 grader. Kan vi få pletterne af fra alt det søde. Jeg er bange for at synke sammen i det. Jeg vil ind til dig nu, men du sover.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz