7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Lad robotterne komme!
3602
post-template-default,single,single-post,postid-3602,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Lad robotterne komme!

IMG_0566Lad robotterne komme!
Foto: David Stenbeck

Gentagelser er ikke kun af det onde, beviser ”105 variationer”. Gentagelser behøver nemlig hverken være repetitive, eller ja, ens.

Peter-Clement Woetmann
105 variationer
Forlaget Arena
109 sider

Da jeg var lille, prøvede jeg at lære at spille klaver. Men det viste sig hurtigt at være et tæt på umuligt projekt. For det krævede, at jeg øvede mig, at jeg brugte tusind timer foran mit lille udlånte keyboard på at spille den samme simple sang igen og igen, få tangenter til at sige nøjagtig samme lyder (toner ville være at overdrive min formåen). Igen og igen og igen. Men det duede ikke, jeg ville gøre alting rigtig første gang og ellers slet ikke. Gentagelser var ikke for mig, og jeg ikke for gentagelser.

Men bare fordi noget bliver gentaget, viser det sig, behøver det ikke være det samme. Dét faktum fremstilles og bevises i Peter-Clement Woetmanns udgivelse “105 variationer”, der udkom i april i år. Gennem de 105 digte, som bogen rummer, bliver der nemlig skrevet over de samme brudstykker af tekst, sætninger og ord, der gentages og indsættes i nye strofer og sammenhænge.

Digtene er blevet til med en såkaldt digtmaskine, som Woetmann havde fyldt med 1011 sætninger. Med maskinen var det op til læseren at sammensætte et digt, og maskinen tilføjede selv detaljer som linjebrud og andre uforudsigeligheder. Blandt alle de tekster, der kom ud af dette, udvalgte Woetmann de 105, og hvilke 105 det blev!

Den smånervøse, sitrende, repeterende stemme går i skoven, skriver, elsker. Gentager, forvrider og forvrænger. Men den insisterer også på sin usikkerhed, på sin flydende form frem for en fastholdt. Og den desperate, uudholdelige men uundgåelige kærlighed. “Du skrev et sår i min fremtid. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Jeg elsker at se dig. / Sådan svarede du. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Notesbog. Beskydning. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv.”

Det utrolige er manifestationen af den flygtighed som et fast udtryk, en sætning kan have og dens evne til at indgå i forskellige konstellationer og arbejde videre endnu i læseren. Det får mig til at tænke på Heraklit, den græske filosof, for hvem det aldrig er muligt at bade i den samme flod to gange, idet både vandet og en selv er noget andet, består af en anden sammensætning af molekyler. Det samme er tilfældet her. Det er kun umiddelbart den samme sætning, de samme ord i den samme rækkefølge, men en helt ny oplevelse alligevel. Og den kunst i sig selv er forbløffende grænsende til den barnlige forundring i mødet med et endnu ikke oplevet fænomen.

Hvis dette er hvad maskinerne kan give os i det tilfælde, at de virkelig overtager verden, da lad robotterne overtage. Selvfølgelig i kyndigt samråd med Peter-Clement Woetmann.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz