7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Mennesker er så onde
4595
post-template-default,single,single-post,postid-4595,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Mennesker er så onde

_hesten_68p-55_web

Mennesker er så onde

Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen viser endnu en skrækkelig side af mennesket i anden udgivelse af deres serie om 9 små piger. Og også denne pige er et hårdt, men imponerende bekendtskab.

9 piger – Hesten
Rikke Villadsen & Bjørn Rasmussen
Forlaget Gladiator
65 sider

Forfatter Bjørn Rasmussen og tegner Rikke Villadsen har fået en ny pige. Eller skabt. Det er den anden ud af de lovede ni piger i deres fælles bogprojekt. Den første pige fik et lift, den her pige deler skæbne med mange andre Rasmussen-karakterer og har et særligt forhold til sin hest. Og så har hun en drøm om at komme væk, langt væk, til Amerika måske, til filmen, siger bogens skurk.

Og det er i virkelig en skurk, som de findes flest i tegneserier. En lille, gemen mand, hvis eneste fornøjelse synes at tryne andre mennesker og i dette tilfælde også dyr. Vores skurk holder vores lille heltinde i en slags stavnsbund, hvorfra hun forsøger at købe sig fri ved at samle døde dyr ind til ham. Små trofæer, forestiller man sig, som han har stående omkring sit formentlig alt for store hus. Men trofæer som han – i modsætning til den gængse opfattelse af trofæer – ikke vil gøre noget for at få.

Den første udgivelse i serien lod mig tilbage med spørgsmålet: Hvor kommer galskaben fra? Her er det mere påtrængende spørgsmål: Hvorfor er mennesker så onde? For det er tydeligt, at de er det. Både i den virkelig verden såvel som i Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussens univers. Den lille pige snydes til at tro, at der er hjælp at hente hos den – formoder jer – enormt rige, lille mand, men hun overlades til sin egen skæbne, som ikke bringer de bedste udsigter. Når jeg kigger mig omkring i verden i dag, kan den lille mand ikke kun være en meget præcis, men også en meget skræmmende analogi.

Rikke Villadsens streger er det fuldstændige billede på først den galskab og nu den ondskab, som bøgerne udtrykker. Der findes ingen empati i vores skurkes ansigter – ansigter som forvrænges og forværres, når de ses fra en ny vinkel. Særligt i den række billeder, hvor den lille mand klatrer op på et bord og forvandles til en edderkop i kampposition, viser hvordan Villadsen med enkle streger og få kneb får uhyggen til nærmest at skrige ud af papiret. Chokeffekten dirrer i luften. Men det er også et billede, hvor den surreelle undertone kommer til udtryk; hvad der før var en noget bizar virkelighed, synes nu som et uvirkeligt mareridt. Et trofæ, en lille hjort, står i baggrunden, og får mig til at tænke på nogle af de mest dystre skovscener i Lars von Triers “Antichrist”.

Det forundrer og imponerer mig endnu, hvordan de kan fortælle så meget i så enkel en historie, med så lidt tekst. Men de sparsomme ord bliver båret af et visuelt udtryk, der er så komplekst, at flere ord bliver overflødige.

De små piger er et hårdt bekendtskab, der stiller flere store og skrækindjagende spørgsmål, som forbliver ubesvarede og aldrig afkaster sig andet end en dystopisk afslutning.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz