7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Møde i Rom
4782
post-template-default,single,single-post,postid-4782,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Møde i Rom

Processed with VSCOcam with g3 presetBild: Allison Morris

Møde i Rom

”Hvis jeg skulle lave en collage af din kærlighed…”
Alda Merini

træet har opslugt
kvindens skygge
hendes hår

er som blødt papir
vi mødes i et håndstrejf

og et bomuldssmil

jeg tror på de fugle
som flyver fra hendes
hænder

endelig er hun her
jeg har

lagt dug
fra græs
til side
til hende

velkommen
drik roligt vandet fra Roms
fontæner under himlen
med de sky engle

se spurven på kanten
af bordet, kaffen

er tyk og mørk
i tynde kopper
samtalen går trægt

nu hvor hun er her, nu
hvor hun sidder med mig
under træet

har skyggen
opslugt
slugt
min
stemme
den overdøves
af ambulancers
sirener

poesien
stikker op af hendes
taske, hendes elegante
taske, hendes øjne
ser ind i mine

”Alda Merini er død”
jeg ved det
svarer jeg
min stemme
vender
tilbage

jeg tror på den ru
kant i hendes hals
mens hun læser

vi drikker
kaffe og
vand
og
dug

poesien kigger op
på os
med udtværet læbestift
store
grimme smykker
stort
vanvid

lag

lag

sidst
på eftermiddagen
forsvinder Roms gule mure
i nøgen damp og
sulten regn 

#note fra små #stræder

– papiret er lavet af elefantlort

alt kan blive til noget andet

vores samtale kan blive til risengryn
mellem brosten på et torv
med en lille kirke, men her
hedder brosten sampietrini og ligger
i mønstre foran store katedraler

vores samtale kan blive til hjerter i cappuccinoskum
mens vores kærtegn hurtigt bliver til nøgler
der ridser i bildøre

vi ved det ikke, vi ved ikke
hvad det skal blive til, vi
kan blive til, vi kan blive til

myrer der søger efter en rest
af et eller andet
i en afrevet
duevinge

vi kan samle os op igen
vi kan blive til alting, vi to

sproget er korn
duerne plukker
op fra sprækkerne

gulvet den store, blanke flade
og sofaen så langt væk
den fantastiske
ubekvemme sofa, alt det hvide
stof og den kinesiske
vase, detaljerne
i et ansigt

vi LYVER med alle de
tillægsord!

(det er mens hun trækker
en bomuldsbluse
over hovedet)
… nu ved jeg det: hendes hænder
ER fugle!

vil lyver og smukke mennesker
findes ikke
mennesket er det mest
vanskabte, naturen
har frembragt

(det er mens hun
trækker
i røde sko)

kirkerne i aften
skøjter afsted på
brolægningen i den åh så ønskede
regn, jeg sejler i krystal
jeg sætter linser på kant
uden så meget som en
lystrævl

vi holder hinanden
i hånden, jeg holder hende
i hånden
i Rom
den der flossede elegance
skulle jo nødig slippe fra mig

vi holder hinanden
vi ler af alle de selfie sticks
der stikkes op i vores hoveder
vi stikker hovederne sammen
der lyder skingre
råb bag os, hun er ligeglad
vi skriver haiku
om paven i Rom

i vores kinabøger
vi må ikke tælle stavelser
vi staver os gennem
byen, hun fotograferer
det der skaller af
og grafitti, Forza Roma
på pavens plads

holder vi hinanden
i hånden, vi vover det
det er forår
i Rom
og paven bæres frem
med en hulning
i sin hånd
hun slipper min hånd

for hun skal tænde en smøg
så ved jeg i det mindste
hvad jeg skal dø af
siger hun, mens en præst
træder op
i en vindueskarm
flyv, lille præst, flyv!
dine røde sko står tilbage
i Rom 

Wär’ ich lieber in meiner Strohhütte, oder im Walde,
so hört ich doch manchmahl einen Vogel pfeifen.”

hun ligger – som man siger – badet
i månelys, nattergalen
er den formildende omstændighed
og ved femtiden
sætter hele koret ind
jeg glemmer at trække vejret
fordi tiden har hæklet en af sine løkker

jeg glemmer at trække vejret, fordi koret sætter ind og jeg tænker
på tryllefløjten, på et støvet gulv i Covent Garden uden stole
hvor vi kunne henrives, forføres og forføre for kun 3 pund!

(lade vores lange hår strejfe armen på den, der sad bag ved)

musik i verdensklasse, promenadenkoncertforførelse
scenografiens scoretricks i disse hellige haller, så hellere
ud med Papageno til en gang pasta, mens vi taler om
hvad der faktisk skete

”Sie ist ein Weib, hat Weibersinn”

ak ja, kvindesind og kvindesind
en mor er trods alt en mor
jeg glemmer
at trække vejret
koret sætter ind, hun ligger badet
i månelys, nattens dronning kvæler
et hosteanfald
hostedragen vipper med en spids
hale, snart vil den vække hele slottet

hun ligger badet, jeg
er dronning i min egen nat
jeg beslutter
at der ikke skal fanges
nogen fugle her 

aubade er en sang
om to elskende der skilles

når fejemaskinen starter
i de tomme gader

i Rom
åbner barerne tidligt

duften skaber
en flygtig forstyrrelse

i sfinxens
ansigt

hun er en kamp
mellem instinkt og intellekt

mellem cornetto
og man

man ved jo ikke
man ved jo godt

mens jeg dypper
en stump sødt

i det sidste skum
aubade er, når jeg

går videre alene
der hvor fejemaskinen

ikke har været
endnu

Kirsten Nørgaard​ (f. 1963), oversætter og forfatter, bosat i Italien. Har udgivet digtsamlingen ”Galileos Finger” på Jorinde&Joringel i 2009.

Kommentera

3 Kommentarer på "Møde i Rom"

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster
Anna Smedberg Bondesson
2 years 1 month ago

WOW! Jag tror jag svimmar, förtrollad av flöjten och i törst efter mer, vill dricka direkt ur fontänerna. Känner mig som läsaren som Alda Merini tilltalar med orden: ”Jag är grym, jag vet, / men poeternas jargong är denna: / en lång tänd tystnad / efter en ännu längre kyss”.

[…] Den kan du læse i tidsskriftet Floret i dag. […]

2 years 1 month ago

Åh, tak!

wpDiscuz