7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Næsten altid i bevægelse
5865
post-template-default,single,single-post,postid-5865,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Næsten altid i bevægelse

photo-1439116641709-09e88f4b3a80Bild: Samuel Zeller

næsten altid i bevægelse

næsten altid i bevægelse

omslynget af lisboapels
som regnen falder
eller, jeg hører den falde
uden bevægelse.

og jeg undrer mig over
at ord for mangel
eller de ord som må være
menneskelige grænseværdier
altså, hvor sanserne intet
kan registrere
som stilhed og fravær
at de findes.


eller jeg undrer mig over
at sproget skabte dem
at folk fandt det nødvendigt
at have så mange ord
for ingenting.


er der nogensinde stilhed
er der nogensinde fravær
det tror jeg at
der er, det, det må der være
for jeg kan sjældent
mærke eller høre mit hjerte
at det slår derinde

og det må det jo altså gøre
for jeg er ikke ingenting
og dermed
må jeg være i bevægelse
næsten altid
videre, pulserende
hurtigt videre.


mindre end

jeg ser på steder og
hører til tider,
skyggerne viser den
som jeg er.


der står en ånde ind ånde ud
og vinduet påvirkes når vejret trækkes ind og trækkes ud
det hele er meget uvirkeligt
det er som om
at der findes små og store punkter indeni mig
hvor tid og sted er upåvirkelig
og at det er mere end bare en fuldkommen tanketomhed
det er mindre end det, også mindre end én
den som jeg ser
det er skyggerne af en skygge.


unavngivet

skrift på foldede
papirlapper
selv når bogstaverne
folder sig ud
kan jeg ikke undslippe
dette forfejlede

oversæt det usigelige, tak
siger de og de
står og ryger fejltobak
so fancy, free

hold fast i nattens
lysende tåge
husk at oversætte
præcist
siger de og ryger
sædvanligvis
videre


hold fast i mellemrummene
og intervallerne
grib om intentionerne
de er valmuer i håndfulde
de røde plamager
der pryder ethvert knogleled


flere følelser undslipper
ordenes stirren
de vil at blikkene skal
veksles til kurser

men det jeg nægter
er også det der gør mig hæs
mellem stilhederne
det eneste begær er at
ryste støvet af det støjende
at slå saltomortaler
med arme og ben som en mannequin
så vandet løfter sig op
fra de plastiske knogleskel


det er ikke nok
der er aldrig regn nok til os
altid tomme lommer
altid regn der falder mod mere
for nok er aldrig nok


de vil at jeg skal gå amok
fucking amøbe astronaut søvngænger
med vinger
stærke som spindelvæv
med ægthed
som lys mod vand og mørke
og det er ikke nok
det bliver som det bliver
usigeligt er det utilstrækkelige


det sidder på en rådden stamme
langt fra det meste
aldrig er der nok blikke at lamme
hele tiden regn og udslæt.

tigerspring

ænser at du ænser
at det er ved at have været tid
til at overspringe det
blodige
smeltevand og fortsætte
med at ætse
den næste resignerede
værdighed
at storme baglæns mod
de omvendte huse
at flænse solen i et tigerspring
der dræber det ordinære.


Steffen Zeiner født i 1989 og bor i Frederiksværk.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz