7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Natten er fuld af sværmere
3422
post-template-default,single,single-post,postid-3422,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Natten er fuld af sværmere

photo-1433354359170-23a4ae7338c6Foto: Namphuong Van

natten er fuld af sværmere

Der var engang en nat, hvor tusinder af natsværmere fór vild midt i livet.
Og det var underligt, for ingen lod til at bemærke det – eller måske ville man bare ikke bemærke det.
For det er sådan, at når noget sker udefra, så er ingen begejstrede for at tage stor notits af det.
Hvem ved, hvad det ville gøre ved os fremover.
Hvem ved, hvilke konsekvenser det vil have for alt vi har nu.
Det er lettere at glemme det er sket, og håbe på det bedste, ikk sandt?
En gammel mand i sandfarvet jakke, sandfarvede bukser og med en sort rygsæk i hånden –
ingen bemærker hans forvirring og frustration over at toget har skiftet spor.
Så står han der mellem de to toge og ved ikke bedre.
Og ingen ønsker at bemærke ham, for hvad mon venligheden vil koste.
Alt har jo en pris, det ved alle.
Intet i livet er gratis.
Som når man køber hvide kondisko til sin kæreste for at holde sammen på det sidste, der er tilbage.
Eller sender ham lakridser, når det så brister alligevel.
Og så skal man have vin og cigaretter og massere af andre ting, når hjertet så går i stykker, for at holde sammen på
sig selv.
Og holde sig i live, selvom man er rådden indeni.
Og hvor meget tid man ikke betaler for sit liv altså,
Og livet der egentlig kun er et spørgsmål om tid.
Og så vil man gerne flygte, og så skal man jo alligevel væk,
eller i hvert fald købe en ny plade man kan lytte til.
For så i hvert fald at komme lidt væk på den måde, du ved.
Eller købe sig til er par smågram af et eller andet i en ussel bar.
Sådan så man i hvert fald kommer lidt væk på den måde. Du ved.
Så kan man købe sig en øl eller sådan, og sidde og tænke lidt over det hele bagefter.
Det summer i hovedet og man bemærker pludselig, hvordan det faktisk ville være at have tusinder af natsværmere
flyvende rundt indeni.
Rundt i kødet og blodet og senerne og musklerne.
Og det jeg frygter mest er om de er kødædere, sådan nogle små kryb?
Om de mon overhovedet er klar over det selv?
Så kunne de begynde at spise mig indefra, og jeg vil ikke kunne fortælle om det til nogen
– at der er tusinder af natsværmere indeni i mig, der æder sig igennem mit lig!
Så måtte jeg jo bare gå der og lide indtil de var færdige.
Så kunne der f.eks. stå i aviserne, at tusinder af menneskeædende natsværmere var løs,og en insektforsker kunne
udtale sig, at det havde han i sine 35 som erfaren på området aldrig hørt om.
Og ingen ville vide, at de kom fra mig og at det var min skyld at de var blevet sådan.
Og så ville man sige, at der engang var tusinder af natsværmere, der fór vild i livet,
fordi de ikke vidste bedre.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz