7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Øvelse i at tabe
1969
post-template-default,single,single-post,postid-1969,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Øvelse i at tabe

by-AlMareSmoking_Beauty_Just_Woke_UpFoto: AlMare

Øvelse i at tabe

Strømmen som går mellem dig og mig
er en dårlig undskyldning for vores tilværelse
Den her lejlighed
som efter en brand
som efter et slagsmål
skufferne revet ud
tøj overalt og jeg husker
første gang du gik ned på mig
Drømmene hang endnu
som kødlunser fra nedslagtningen af
din eks
Du forestillede dig en indre verden
et kartotek hvor du kunne lede
efter fremmede arter
bare så du kunne få råd til at rejse.

Men fuck det, dig i spejlet
Jeg hader hver side i din bog
Af anstrengt udskårne ord
og smukke omskrivninger fra
ækle orgier, ækle trusser
penge og pulver, insta-billeder
fra hver eneste fucking efterfest
Hører du ikke, hvordan lorten lyder i
rørene
og selvom du går på museum
med din mor og din søster
er det dig som bløder mellem benene
du som skal blive den store forfatter
som hilser på Yahya på Jægersborggade,
ude i et telekinesisk ærinde
i jagten på din tabte moral

Og så dagene i parkerne
overlevende fra den krig
du husker så lidt fra at du
slipper for at præcisere dig
Søndagsturen med
frakken du elsker, solbrillerne
efter en tvivlsom forestilling
i Dansehallerne
som du forstod, men ikke jeg
som du elskede
og jeg hader dig, du tror at
din tid på Forfatterskolen
er et mål mellem fingrene
en brøkdel af en sønderknust
city med minderne fra din tid som
kokainist
får ekkoerne fra skoene til at lyde lavere
som sko i forhallen til SMK
det er helt rene tanker i et
smuldrende, beskidt, lækkende
selvlysende Blågårdsgade
tag dine små nøgler
lås din lille dør, lås efter dig
smid din taske på gulvet, tjek
din telefon, skær mindet af os
op, vask din krop, læg dig
mellem lagenerne og tag på din
krop, det er ikke din krop,
det er hendes, og hendes
og overlev løgnene som dit
eget sprog formulerer i sine
grundsinstillinger, @kronstorken
retweeter dig hver fucking uge
men maden bliver ikke bedre, jeg spiser
for at vise respekt for det ødeland
som vi udgør

Og nej, jeg er ikke syg ikke engang
lægerne troede på mig da jeg
klædte mig af. Det er et overgreb
på min person at have delt krop
med dig. Dine nye venner, udelukkende
cool, taler lige så meget lort
som sladderbladene, men i modificerede
forfinede former, men tag din morfin
tag dit klorofylmættede blod og få
verden til at vokse omkring dig
Jeg er træt af at være nødt til at amme
dig og dine forslag om en trekant
finder jeg vanvittige, du tror at
flersomhed er et tegn på
frihed
men det er jo sjovt så, at
du ikke kan få børn, at dine
veninder snakker grimt om dig bag
din ryg, at du ikke fik publiceret din artikel
om Knausgaard
i Politiken, men det siger jo meget
lidt om dig, du er smuk selv som
ubevæbnet, kneppet, undersøgt
men det er ikke synd for dig og
du har ingenting at undskylde
for, præcis som de, som ikke forstår
bedre, savner en anledning at undskylde
sig for. Jeg har brug for at operere dig ud af
min eksistens og jeg lover at vi ikke behøver
kirurgi for det, bare en ny,
fyren med skægget på cyklen, ham
som ler og ler og han ofrer sin
kæreste og betaler for gravstenen
og vander blomsterne bare han
kan slikke mig én gang til

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz