7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Pjækker fra søndagsskole
17695
post-template-default,single,single-post,postid-17695,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Pjækker fra søndagsskole

Pjækker fra søndagsskole

Månen er et æg, og skallerne er lyset, dryssende ned
over vores hoveder, og vi foretrækker at tælle græsstråene
og give hinanden øgenavne, smuksak, smuksak, og når
morgenen kommer og afslutter natteshowet, vrisser ægget
på himlen over, at vi er ligeglade, med andet end at gøre os
paranoide, om vores forældre opdager os, med tungerne så
langt rundt om hinanden, og strømhvirvlen
i hjertet, snurrer rundt, og rundt, kan Gud tilgive os,
for at bruge så meget tid på at læse hinandens øjne
som bibler, opgive meningen og bare tumle rundt
i græsset, med hænder over det hele, i et paradis på
størrelse med en hulahopring, tumler vi rundt og kalder
hinanden, smuksak, smuksak, og griner for sjov,
for alvor, med al vores gåsehud og humor, nu leger vi,
kluddermor i græsset, kan Gud tilgive os, at vi bruger
så meget tid på at røre hinanden, i stedet for at føle os rørt
af Hans ord, pjækker fra søndagsskolen, bruger
hele tiden på at holde gang i hvirvlerne i hjertet, hele tiden,
med hele tiden i hænderne!

 

 

 

Christian de Groot-Poulsen (1991) er bosat i København og har skrevet otte digtsamlinger, hvoraf den seneste hedder Væk søvngængerne (2016). I august 2016 blev han optaget på Gladiatorskolens 1-årige forfatteruddannelse.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz