7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Sad party gurl ;(
4767
post-template-default,single,single-post,postid-4767,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Sad party gurl ;(

Oda_HaugerudBild: Oda Haugerud

sad party gurl ;(

1.
Nips
porcelæn kasteller
på natbordet
alt i
lampens
daggryrødmende lys
nusset kropsvarme
mine lår er hudfolder dyner
strækmærker
lys af hemmeligheder
i nattetimerne
forsøger jeg at blive våd
som syltetøj
i glasdåser

2.
Jeg vrider fingrene kærligt om hårskorpen
om kraniet. De mørke kroge
i øjnene i de glinsende sofaer i clubberne.
Indadvendte rosenknopsmunde
synker violet og
indånder parfumesødmen
luften fra andres lunger.
Ansigter som lakerede negle
laver aftryk i blodhuden
Hænderne strammes
om blodet
i halsen
som kys
som strålelyset
Smerten og hudhullerne udfoldes som bonderoser
med døsige blade
med smykkende betroelser og spyt i mundvigen
hvislende
Det gennemkneppede glatbarberede knoppede, nu søvnige, snart drømmeblege ovre i sofaen, delfinhuden opløses til en pøl, kokainhvid, som velplejede
gravsten nydeligt pudsede, blændende. Jeg tror ikke på det, jeg ser det bare, jeg nyder det tavst i langdrag med nedbrændte cigaretøjne, der græder af lyst til at fortære
kroner af rav og liljer eller sæd hviler på det askeblonde hennasorte hår, skønheden ophobes i blodbanerne, forklumper.
Jeg vil udnytte mit yndefulde til det brister til det hyler til det

3.
Gaderne er kun hoteller og forretninger
mænd hænger krukket udover altanen drikker vin
jeg holder hendes hånd som jeg holder
en halvtom colaflaske i den anden hånd
tænk at arbejde på restauranterne
hvor vietnameser maden flyder i tavse plastikbeholdere
en buffet
stå udenfor og ryge
efter gæsterne er gået
hele tiden tage i mod dem
jeg efterlader kun hårnåle
åh urimelige hjerte
ik tænk på det
drik vinen sov lidt længere sov nu

4.
Et ansigt set udefra
gennem busruden
i blikket: bylyset
så glemt.
En tanke glider forbi
en rynke
Gaderne om natten
Nu kommer regnen

5.
Han holdt mine underbukser drillende frem
som om det var min ærbarhed
som var det værdifuldt
et konkylie
blankt mod tungen
knust under gummistøvler i vandkanten en kold
forårsdag
du trampede sandet og kødet ukendeligt
herfra begærer jeg
i nat drømmer jeg om skindet der spænder over en andens ribben


Rebecca Linnemann (f. 1993) bor i København og går på andet år på Forfatterskolen.

Kommentera

1 Kommentar på "Sad party gurl ;("

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster
:D
1 year 7 months ago

Fan vad bra!!!

wpDiscuz