7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Single med mig & Det er ikke kærlighed, nej
4697
post-template-default,single,single-post,postid-4697,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Single med mig & Det er ikke kærlighed, nej

Eva_Jonsson Foto: Eva Jonsson

SINGLE MED MIG

som om verden var lavet af pap
ønsker jeg mig åh så meget
så’n nogle silhuet-tangoer
så’n nogle ønskeøen-trusser, helt gennemsigtige.
fremtiden klæber sig fast til hænderne:
det’ damerunde
det’ damerunde
og jeg vil
ikke være skyld i det.
der bliver én tilovers, som jeg
lider baglæns med,
bygger eiffeltårnet uden elevator,
kigger efter ufoer på himlen,
bedriver rengøring,
beskriver overflader
på en hygiejnisk gymnastikmåtte.

SINGLE MIT MIR

als ob die welt aus pappe wär,
wünsch ich mir ach so sehr
so scherenschnitt-tangos,
so nimmerland-tangas, ganz transparent.
kleb mir die zukunft an die händ:
s’is damenwahl
s’is damenwahl,
und ich begehre,
nicht schuld daran zu sein.
bleibt einer übrig, mit dem ich
rückwärts leide,
den eiffelturm ohne fahrstuhl baue,
im himmel nach ufos schaue,
raumpflege betreibe,
oberflächen beschreibe
auf einer hygienischen gymnastikmatte.

*

DET ER IKKE KÆRLIGHED, NEJ

så kørte vi til havet,
til stejle kyster, de stive
vinde viklede sig
ind i endeløse slynger.
jeg lagde mærke til dine brillers sterilitet.
vi sad på orangepolstrede
sofaer. mistede forurenet jord og strøede
sukker på de lyse steder.
det nye græs på bakken i februarpulsen.
plukkede det ud som øjenvipper og skoddede
tvivlen i askerbægeret.
i natten kastede vi mønter,
hovedet på skinnebenet, trætte.
og formentlig hører vi i morgen,
bleg og kold i dæmringen,
den stadig brølende brænding.

ES IST NICHT LIEBE, NEIN

dann fuhren wir ans meer,
zu steilen küste, die steifen
winde verhakten sich
in endlosen mäandern.
ich bemerkte die sterilität deiner brille.
saßen wir auf orangegepolsterten
sofas. verloren altlasten und streuten
zucker in die hellen stellen.
das neue gras auf dem hügel im februarpuls.
zupften es aus wie wimpern und drückten
den zweifel in die aschenbecher.
in der nacht warfen wir münzen,
den kopf am schienbein, müde.
und wahrscheinlich hören wir morgen,
blass und kalt im dimmerlicht,
noch immer die brandung krachen.

Nikola Richter er tysk forfatter og dramatier bosat i Berlin. Hun debuterede i 2003 med teaterstykket Slow Motion og digtene her er et uddrag fra digtsamlingen roaming, der udkom i 2004. Desuden har hun grundlagt det lille, digitale forlag mikrotext.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz