7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Solecaldo
5837
post-template-default,single,single-post,postid-5837,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Solecaldo

Stefanus Martanto Setyo Husodo

Foto: Stefanus Martanto Setyo Husodo



ROSSO
Myggene suger mit blod,
de mæsker sig
Og i nat er der nogen
på denne Ø
der er blevet skudt,
blevet skudt et sted hvor planterne bor
mellem stenene
inde i huset, hvor havet kalder i nærheden,
hvor duftene er mange og dybe
og blodet flyder ud fra hjernen dannes
ornamenter
i huset, imellem stenene, hvor planterne gror



BIANCO
Katten ligger i ruinens vindueskarm og sover.
Den sover længe mens den middagshede luft
stiger op fra de tungt belæssede skråninger.
Lyset er diset, næsten mælkehvidt på
bestemte tidspunkter af dagen.
Måske er det når middagsheden er stærkest,
når middagsheden brager op fra skråninger
fulde af glemte dåser, flasker, udtørrede
planter, slanger og sløjfer – måske er det når
gusen fra det joniske hav stiger op og møder
varmemuren at lyset bliver mælkehvidt



VERDE
Og inde i graven gror der mos på stenene,
de danner sirlige mønstre, mønstre der følger
sin egen formel og ud af hullet, hullet i
marmorgravens væg vokser en plante,
der vokser en plante ud fra hullet i
marmorgravens væg og jeg lægger mig ned
og hviler mig, hviler mig
som jeg aldrig har hvilet før,
på afsatsen i marmorgraven med hullet i
væggen hvor planten gror



BLU
Når middagsheden stiger op bliver himmel og
hav en stor lyseblålig hinde jeg flyder i, inde i
det salte våde. Og i dybet er fisk, delfiner,
spækhuggere og væsner vi ingenting ved om,
vrag og tektoniske plader der støder sammen.
De løber langs jordskalpen som bulnede ar –
under det blå – under det blå hav



GIALLO
Om aftenen går vi ture
i gåsegang
langs murene,
langs via roma
og med tankerne fulde af koraller,
dér er kvinden med de tre ben og ét ansigt.
De tre have, som omkranser sicilia, trykker
sig ind mod hvert af hendes ben,
hendes skinneben, det tyrenske hav, det
joniske og middelhavet,
havet imellem
Og dér er Kentaurkvinden, den sejrende
Kentaurkvinde,
hendes ene arm er slået af og
næsen slidt flad
– – – – – – – – – – – – –

Jeg har fundet et sted,
un luogo,
hvor faldne smalle blade ligger,
et sted der er sildebensbelagt



DE KORALBESATTE
Og fra bådene springer vi alle i dyreprintede
og turkise bikinier med glatte ben og stribede
badebukser, som en myriade af farver der
forvandler sig til fisk når vi rammer vandet.
Højtaleranlægget pumper ud over havet, dét
imellem, og under havet er der klipper,
voksende planter, jordskalpens bulnede ar
og sorte lig. Nogle oppustede,
andre koralbesatte



NERO
Over havet flyder de fra ørkner fulde af sand
og med fødder der bløder.
Og over havet kommer få, under havet
kommer andre

DU STÅR DER
UNDER HAVET
KORALBESAT
SOM EN UNDERSØISK STATUE
MED ENDNU ÅBNE ØJNE




Sofie Hermansen Eriksdatter, DK (f.1986)
Elev på Skrivekunstakademiet i Bergen 2014-2015.
Mag. Art. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og University of Iceland 2013.

Udgivelser:
Bidrog i december 2014 i tidskiftet UTFLUKT og i foråret 2015 i det interskandinaviske magasin, FRØ.
Udkom i august 2015 i Cappelen Damms debutantantologi: SIGNALER.
Solecaldo er skrevet på Sicilien.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz