7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Thumbs up
3027
post-template-default,single,single-post,postid-3027,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Thumbs up

8420104437_8ab0a2fda5_o
Foto Michal Janček

thumbs up

deler hotelværelse med en gammel fjende. hun er
stadig blond. udenfor kun regn. i foyeen er en reception
for lokale embedsmænd, purløg og navneskilte.
hun bærer en baby på armen, den forvoksede barnevogn
fyldt med rustne knive og telefonkæde-lister. sådan slæber alle
deres bagage rundt, praktiske bundter, som bliver mindre og mindre i
bakspejlet. vi vil besøge et håndværksmarked,
fordi byen fejrer et eller andet. vi vil bytte det bitre
mod søde bidder og flot lakerede overflader. vores liv
har samme størrelse som en skolebænk, vi aldrig kan forlade;
som en skov, der tilbyder udflugter, ikke udsigter.
den gamle fjende tøver, da fyrværkeriet fyres af på
havnepromenaden. det er de andres lys. vores vej
er mere mudret og hjælper med at sidde fast. indtil der endelig
kommer et skilt der viser ind mod byen (hej fru rejseførervenlighed) .
den gamle fjende rejser væk, helt hemmeligt. jeg køber sølvsmykker
og en lokal øl. jeg nasser en cigaret af
en malermester med smukke hvide pletter
på tommelfingrene.


*
thumbs up
mit einer alten feindin das hotelzimmer teilen. sie ist
noch immer blond. draußen nur regen. im foyer der empfang
einer örtlichen behörde, schnittlauch und namenschilder.
sie trägt ein baby im arm, der groß gewachsene kinderwagen
voller rostiger messer and telefonketten-zettel. so schleppt ein jeder
sein gepäck herum, praktische bündel, die im rückspiegel
kleiner werden. wir wollen einen handwerksmarkt besuchen,
weil diese stadt etwas feiert. wir wollen das bittere tauschen
gegen süße stückchen und gut lackierte oberflächen. unser leben
hat die größe einer schulbank, die wir nicht verlassen können;
wie einen wald, der rundgänge bietet, nicht aussichten.
die alte feindin schweigt, als an der uferpromenade
die feuerwerke hochgehen. das ist das licht der anderen. unser weg
ist eher matschig und hilft beim steckenbleiben. bis schließlich doch
ein schild zeigt in die stadt (hallo frau reiseführerfreundlichkeit).
die alte feindin reist ab, ganz heimlich. ich kaufe silberschmuck
und ein lokales bier. die zigarette schnorre ich
von einem malermeister mit schönen weißen flecken
am daumen.

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz