7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Tre digte
4680
post-template-default,single,single-post,postid-4680,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Tre digte

Shah_KashaniBild: Shah Kashani

Tre digte

Æbletræer

Og vi mødtes
i æbleblæsten,

to skrog bidt af
de samme tænder,

nu taler vi
på grenenes tegnsprog,

om hvad døgnet
rækker frem

i sine hænder.




Vuggevise

Lad min stemme være din dyne,
og angsten stryges som tændstikker.
Jeg var så træt af at vakle, men knug
mine ord, og lad nye græsmarker spire
bag dine hærgede pupiller. Drøm ikke
at jeg var en blomst som døden bare
fik galt i halsen; drøm i stedet om de
hængende haver som dørene skjuler.
Snart puffer solskinnet mig hen til de
øvrige skygger, og fremtiden får plads
til at vokse. Men sov roligt videre nu,
kære veninde, og jeg skal nok fortsætte
at synge minderne ud af dit rum…




Rygraden strammer sig an

Min rygrad knirker
højere end sengen,
hendes åndedræt
hurtigere end punksange,

hvis man fjerner det skøre
er der intet tilbage,

se, mit ansigt er yngre,
hænderne, rygraden
strammer sig an,

snart kysser jeg hende
på gensyn, en ungdom
får lov at indtage ordene,

snart sender jeg bønner
på sms, imens toget
transporterer, men

hjemme hos mig selv
venter fornuften på
at fjerne det skøre ‒



Christian de Groot-Poulsen (f. 1991), bosat i København. Har skrevet seks digtsamlinger, hvoraf den seneste hedder Hvordan det føles at være et spøgelse? (2014).

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz