7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Uddrag af Tidevand
4153
post-template-default,single,single-post,postid-4153,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Uddrag af Tidevand

Side close-up of a large marble stone with plenty of cracks and channels into its surface.

Bild: Horia Varlan

I et faldende univers

Den sidste dag.
At se solen var blevet normalt
når vi sad på stranden
med et glas vin.
Vi kunne have taget et billede
eller forsøgt at fange en stråle.
Men vi gik bare.
Så ikke at vandet trak
sig tilbage.

Det bliver ikke sådan igen.
Når vandet vender tilbage
bliver alt forandret. Vi kunne
have overlevet, gået, fundet
boet sammen et sted.
Den sidste dag.
Vi kan ikke svømme for evigt.




Om at gå i is
en sorg er bare en sorg

at gå gennem isen derude
ikke at kunne reddes 



Skridtene
i skovbunden

fuglene
i vinterluften

vinden

slår om i regn
i kulde

verden er slidt
ikke fortabt



Alle dagene
ligger i kroppen

med deres minder
støbt i beton

og alt andet
der smelter



De sidste dage
hvor ingen ligner
sig selv længere

*

Det er smukt her
kan jeg tage skoven

eller søen
med hjem

kan de holde
til mere

*

at starte intet sted 



Havene er fyldt med flygtninge

700 druknede
i Middelhavet i dag

250.000 venter
på at tage chancen

tallene står ikke stille
i en fjern sommer

fra vinduet slår solen
mod baggården
mens blålyset vokser

vi dør ikke vi ser på
at andre dør

mens vi ligner mennesker
lidt

Vi har givet
os selv væk

de første bølger
ude fra bugten

selv soveværelser
står under vand

lagner er bløde
blod er forsvundet

overfladen brydes let
og lukker så til

det ligner en sorg
men er det ikke

det er bare en klode
der vrister sig fri

Kommentera

Bli först med att kommentera

Meddela mig vid

wpDiscuz