7 android 4.1 surfplatta kamagra jelly prenatal piller hjälpa dig bli gravid
Yayoi Kusamas legende og angstfyldte univers
4600
post-template-default,single,single-post,postid-4600,single-format-standard,_masterslider,_ms_version_2.9.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,responsive-menu-slide-left

Yayoi Kusamas legende og angstfyldte univers

phalli's_field_01 Foto: Louisiana Museum of Modern Art
Yayoi Kusamas legende og angstfyldte univers

Yayoi Kusamas undersøgelse af og stræben efter egen selvudslettelse gennem kunsten er dybt alvorlig, men Kusamas kunst åbner også op for en eksperimenterende utroligt legende og naiv verden, hvor forestillingerne og fantasien kender ingen grænser.

Yayoi Kusama er lige nu aktuel med en retrospektiv udstilling på Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk. Og udstillingen giver et interessant tematisk overblik over Kusamas kunstneriske oeuvre fra barndommen til i dag. Kusama er kendt for sine abstrakte legende og konsekvente minimalistiske mønstre, sine farvestrålende universer og rumlige parallelverdener. Et af hovedtemaerne i udstillingen er fascinationen af uendeligheden, som for hende både er en spirituel idé, et kosmologisk rum og en psykologisk afgrund.

Spiren
Første del af udstillingen kaldes Spiren og består af Yayoi Kusamas barndoms- og ungdomsværker fra Japan. Kusama vokser op fyldt med drømme og nysgerrighed i de japanske alper i byen Matsumoto. Barndommen er dog ikke nem for Kusama. Hun vokser op i en rig og meget konservativ familie, hvor følelser, lyster og lidelser undertrykkes, og hun har ingen at tale med om de hyppige angstanfald, der plager hende fra en tidlig alder. Kusama fortæller i sin selvbiografi INFINITY NET, at hun som barn havde en veludviklet forestillingsevne, og at hun tit ikke kunne kende forskel på fantasi og virkelighed. Angstanfaldene fik hun under kontrol ved at male de billeder, som hun så for sig. At tegne eller male billederne, ofte mest som de føltes, blev en måde for hende at genvinde kontrollen.

I de tidlige år maler hun primært naturen, som hun både står angst og nysgerrig overfor. Naturen bearbejder hun gennem sine tegninger som en slags selvterapi. Hun opdager tidligt, hvordan kunsten og det at udtrykke sig er en nødvendighed for ikke at blive skør, og hun opdager den rare følelse af selvforglemmelse idet øjeblik, billederne strømmer impulsivt til hende, hurtigt ud, og ned på papiret. Hun fortæller, at hun i dette øjeblik føler sig som en “selvløs” kanal og som en del af noget større. Trangen til selvudslettelse følger Kusama gennem hele livet og er en følelse og illusion, som hun stræber efter gennem kunsten. De første billeder er både livfulde og følsomme og fremstår som følelsesladede impulsive og abstrakte naturfortolkninger.

untitled___1953_press

Til USA på lykke og fromme
Yayoi Kusama flytter til USA som 27 årig, og hun mener ikke selv, at kunne være blevet den kunstner hun er i dag, hvis hun ikke var kommet væk. Kusama beskriver i sin selvbiografi sit behov for at komme til USA som en livsnødvendighed. Her kunne hun udfolde sig mere frit end i Japan som kunstner, og hun kæmpede for sin drøm. Det var en lang kamp at komme til USA. Det tog hende otte år at overbevise sin mor og skabe en kontakt til kunstneren Georgia O’Keeffe og en fjern slægtning, der begge støttede hende i at nå sit mål. Der var begrænsning på, hvor mange penge man måtte rejse med dengang til New York. Og den første tid lever hun af, hvad hun kan finde eller købe for de småører, hun kan tjene på at sælge sine medbragte tegninger. Hun bor og arbejder i et gammelt loftsrum, hvor hun sover på en gammel dør med et tæppe på. Ofte får hun slet ikke noget at spise, men i hende brænder en ild om at starte en revolution inden for kunsten, en ild som overdøver sulten.

I den hårde tid før Kusamas gennembrud med udstillingen Infinity Nets, begynder hun at male net ud af prikker på store maleriflader, der nu bliver udstillet på Louisiana. Billederne af net dannes ud af prikker, idet at prikkerne udgør de negative hulrum, der er i et net. Hun er i en til tider meget neurotisk og manisk tilstand, og vennerne som hun sjældent får set, er bekymrede. Hun har i følge hende selv, malet polkaprikker siden hun var 10 år gammel ud fra en fascination af universet, og som en meditativ beskæftigelse. Polkaprikkerne breder sig nu ud over hele hendes liv. Da hun maler de første malerier, fortsætter hun i en manisk tilstand at male prikker på gulvet, på væggene og på sin egen krop. Senere hen i karrieren breder prikkerne sig til modetøj under Kusama Fashion Institute henover selvportrætter og bliver til de første rumlige installationer i hendes studio. Kusama er en af de første til at udvide værkbegrebet fra klassisk billede eller skulptur til kropslige happenings, rumlige installationsværker og performances i 60’erne.

Kusama beskæftiger sig gennem sin kunst hele livet med temaer, som skræmmer hende eller vækker hendes interesse heriblandt uendeligheden, pasta, og bløde falloser, som en form for selvterapi. Hun tvinger sig selv til at skabe billeder af sin frygt, igen og igen, som en måde at overvinde sin frygt på.

Ironien i en polkaprik
I sine polkaprikkede værker vil Kusama undersøge uendeligheden og menneskets position i universet som en ironisk enkelt polkaprik. Ved at invitere beskueren ind i en totaloplevelse af en illusion af en anden verden, giver hun samtidig beskueren et indblik i sin egen følelse omkring verden, som både er lystfuld og angstfuld. Prikkerne vidner også om et fra Kusama bevidst revolutionært valg om at lægge al historie bag sig og lade polkaprikken stå som et universelt symbol på menneskets position i verden. Prikkerne er et led i hendes ønske om at opnå selvudslettelse. Ved at lade prikkerne vandre ind i vores verden som fremmedlegemer og lege med flader og forståelse af rum i vores genkendelige virkelighed, udsletter hun sig selv og dermed også andre og lader os alle blive ét.

Kusama har i fotografiske selvportrætter senere malet prikker og organiske former indover fotografiet, og hun fjerner på den måde med et håndværksmæssigt greb dybden og tredimensionaliteten i den gengivede virkelighed. Og leger således med flere virkelighedsplaner. På den måde stiller hun spørgsmålstegn ved vores rumlige verdensforståelse, og hun undersøger om denne også kan ophæves og udslettes sammen med selvet ved hjælp af polkaprikker eller net. På selvportrætterne går Kusama i ét med en anden insisterende påtrængende virkelighed.

Udover værker fra ungdommen, polkaprikkede installationer, malerier og selvportætter, består udstillingen også af ophobninger af bløde falliske skulpturer, film og fotografier af Kusamas 60’er og 70’er happenings og Kusamas senere værker. Man forstår, hvilken enorm drivkraft Kusama besidder. Værkerne kredser tematisk om det samme, angsten, legen og selvudslettelsen, men udtrykkes gennem forskellige medier. Kusamas kunstneriske udtryk bliver i 60’erne og 70’erne til et idealistisk politisk projekt, hvor hun indirekte søger sandheden og stiller spørgsmålstegn ved det etablerede gennem sin kunst. Hun er fortaler for menneskets frigørelse seksuelt, og hun stiller spørgsmåltegn ved modeindustriens masseproduktion gennem sine håndlavede kostumer.

Hos Kusama er enkeltheden i værkerne ingen rationel minimalisme, men udtryk for en klar, følelsesladet og kompleks idé. Man mærker Kusamas tilstedeværelse og ånd gennem hendes kunst, og hun har produceret meget, men uden at det giver indtryk af masseproduktion. Hver enkelt prik er åndfuldt håndmalet, og de er forskellige selvom de ser ens ud.

Det er abstrakte ekspressive malerier, minimalisme, installationer, film, fotos og happenings med en utrolig dybde, der bliver et udtryk for en følelse af at være i verden. Kusama undersøger gennem sin kunst og forskellige udtryk sin ide om grænserne for virkeligheden. Man kunne også kalde det kritik af virkeligheden, er grænserne til forhandling? Og er den fælles selvudslettelse mulig? Yayoi Kusama stræber efter sin egen selvudslettelse gennem kunsten – en legende og angstfyldt ide.

kusama003

Kommentera

1 Kommentar på "Yayoi Kusamas legende og angstfyldte univers"

Meddela mig vid

Ordna efter:   nyaste | senaste | Flest röster
1 year 8 months ago

det er tankevækkende hvor meget prikker har – og fortsat fascinerer os mennesker – i kunst – fashion – grafik – som analogfotogrfiets mindste enhed – ja – hvorfra alle forme for udtryk hvor det emotionel / spirituel og ikke-målbar udspringer – måske er det fordi cirklen er det mest grundlæggende form som vi ikke kan flygte fra – planeter – sol – måne osv… – interessant artikel – ked af jeg gik glib af udstillingen

wpDiscuz